Sørg for at danske planter og urter trives

Skrevet af Katrine Turner d. .

Planterne udgør bunden af fødekæden. Er der en mangfoldighed af planter i haven giver det således bedre levevilkår for insekt- og dyrelivet. Hjemmehørende planter giver de bedste livsbetingelser for hjemmehørende dyr og insekter, for de har tilpasset sig hinanden gennem tusinder af år. Sjældne insekter har således også ofte sjældne planter som fødekilde eller levested. For at få mere liv i haven er det klogt først og fremmest at tænke på at fremme danske og gerne de lidt sarte planter som pt. er under pres af menneskelige aktiviteter.

Sørg for føde hele sæsonen

Det er vigtigt at tænke på, at der skal være føde, i form af pollen og nektar, at finde fra det tidlige forår til det sene efterår. Sørg derfor for at der er blomstrende træer, buske og planter i hele sæsonen og ikke kun i højsommeren, hvor det er nemt at sørge for et rigt blomsterflor.

Enkle blomster, hvor bier og insekter let kan samle nektar og pollen fra, er de bedste fødekilder. Derimod er de stærkt forædlede blomster med mange fyldte kronblade ikke den store spiseoplevelse. Ofte sidder kronbladene så tæt, at bien eller insektet ikke kan komme til støvdragerne.

Hjælp hjemmehørende planter på vej

Selvom danske hjemmehørende planter udgør de bedste værtsplanter, betyder det ikke at du skal styrte ud i haven og hive alt andet end hjemmehørende op. Mange udenlandske blomster producerer masser af nektar og pollen.

Hvis man observerer sine planter, kan snart se hvilke planteart der er den mest populære, og så kan man fortsætte med at hjælpe dem på vej. En grov huskeregel er at kurvblomstfamilien (Asteraceae), ærteblomstfamilien (Fabaceae) og klokkefamilien (Campanulaceae) er nogle af de familier som mange insekter godt kan lide, så de er gode at starte ud med, hvis man trænger til nye planter til haven.

Planterne udgør ikke kun fødegrundlaget for mange insekter og dyr. De er ofte også værtsplanter for æg og larver, som udvikler sig til insekter. F.eks.

Hvad kan du gøre:

  • Sørg for plante danske hjemmehørende planter og urter
  • Sørg for at der er nektar og pollen fra tidligt forår til sent efterår
  • Undgå meget forædlede fyldte blomster – de har ingen fødeværdi
  • Undgå at luge meget hårdt. Lad ukrudt blomstre i hjørnerne

VILDSKAB er et konsulentfirma der arbejder for mere natur tættere på, i haver, parker, fællesarealer og i vores bevidsthed. Med en bred vifte af kompetencer kan vi hjælpe med at tegne og skitsere, formidle og inddrage borgere. Vi åbner mulighederne for vildere mindsets og vildere områder, bidrage eller være med til at udvikle vilde strategier.

Kontakt

© Vildskab. Alle rettigheder forebeholdes.  Drevet af: Ideværkstedet.