Foredrag & Kurser

Natur og vilde haver

Som passionerede biologer, haveejere, forfattere, og mange-årig natur- og videnskabsformidlere, holder vi flere forskellige foredrag om vild natur – i alle dens afskygninger. Herunder ses et par eksempler. For booking brug vores kontaktformular, og lad os få en snak om jeres behov og de forskellige muligheder.

IMG_20200904_161956

Den vilde have – mere liv i haven

Foredrag om, hvordan man anlægger en vild naturhave eller omdanner et hjørne af sin have for at give plads til naturen. Foredraget er rettet mod et bredt publikum, som haveforeninger, andelsforeninger,  grønne organisationer og lignende. Jeg fortæller om, hvordan du kan hjælpe de vilde bier og de andre insekter, fuglene og pindsvinene uden at gå på kompromis med haveglæden og æstetikken, og hvor godt naturen i haverne og i byrummet faktisk er for helbredet og velværet. Hvilke elementer er vigtige, hvilke planter er gode til insekter og sommerfugle, og hvad skal fugle og små dyr bruge af læ, ly og muligheder for redeplads

Længden på et standard oplæg er ca. 2×45 min
Et-dags kursus i vild havebrug – for entusiaster, gartnere, anlægsgartnere og andre professionelle
Kurset er en dybdegående introduktion til, hvordan man skal etablere vilde haver, hvilke ressourcer og overvejelser man skal gøre sig, hvis man vil lave biodiverstitets-venlige anlæg.  Kurset er rettet mod professionelle gartnere o.l. I løbet af dagen kommer vi ind på følgende emner:

  • Hvad er en vild have?
  • Hvilke dyr indfinder sig i haven
  • Planter i den naturlige have
  • Design – Rod giver liv, men hvordan undgår man det ligner en tvangsauktion?
  • Elementer i den naturlige have
  • Forvaltning af vilde områder
  • Problematikker i naturlige haver
  • Vild mad – If you can’t beat it – eat it!

Varighed ca. 8×45 min

Borgerdrevet biodiversitet

Helhedsorienteret

Plads til natur og mennesker