Fra mudder til mesterværk

Tak for kampen

Så nåede vi til vejs ende i Kamp til hækken, og vi kan kun sige et kæmpe stort og velfortjent tillykke til drengene med deres sejr. Det var en smuk og dejlig have i lavede, og vi er SÅ stolte af jer – god tur til Disneyland, drenge!

Fyns største insekthotel

Vores mesterværk er selvfølgelig et gigantisk insekthotel. Insekterne i Danmark er pressede på fødekilder, men de er også pressede på steder at lave deres reder og hvor de kan putte sig, både til daglig og som overvintring. Vi er simpelthen for gode til at rydde op i vores haver, så alle de små hjørner og kroge, hvor småkravlet kan gemme sig forsvinder.

I en almindelig have vil det være et spørgsmål om ikke at rydde så meget op. Dermed ikke sagt at man bare skal slippe haven fuldstændig, men måske et hjørne eller to af haven kan udnævnes til vilde, rodede hjem til småkravl. I en nyanlagt have er det et spørgsmål om at skabe alle disse rum og fødekilder, og simpelthen bygge noget rod. Det var en af de ting der var på plads helt fra starten, at der skulle være det kæmpe insekthotel.

Insekthotellet var fuld af huller og kroge til insekterne

Udover at lave en masse af den slags hjørner og kroge, tilbyder denne form for insekthotel, også en masse dødt ved, som fødekilder for en hel række insekter og smådyr, som fx træbukkene og hjortebiller. Der mangler døde træer i vores natur, og også i vores haver, hvor det hele køres på genbrugsstationen som haveaffald.

Man kan idag flere steder købe små fine insekthoteller, hvor rodet er sat i system og ramme. Det er udmærket og rigtig fint i princippet, men mængden af plads er ikke overvældende i de små kasser. Det viser dog hvordan man nemt kan rette den påkrævede rod i rammer, for vi mennesker kan virkelig godt lide, at tingene er i ramme og danner mønstre.

Vi kunne sagtens bare smide træet i en stor bunke. Dyrene og svampene er ligeglade. Grunden til at stable det pænt er udelukkende for vores skyld. Det tog pænt lang tid at tumle rundt med de store stubbe, for at det både så pænt ud og var stabilt nok til at børn kan kravle rundt på det – og for at nå det hele, så måtte vi købe os til lidt hjælp ved vores gode ven Lars.

Træet vi brugte var nyskovet (og dermed også temmelig tungt), det havde været bedre med noget lidt ældre træ, hvor nedbrydningen allerede var gået igang, for der går nogen år før der rigtig begynder at flytte noget ind i selve træet. Istedet borede vi en hel masse huller og lavede ekstra mange små gemmesteder, for alle de små huler og huller vi lavede, kunne bruges med det samme.

Insekthotel og også et lidt større fuglehus

Insekthotellet hjalp også overordnet set vores have med at skabe rum og læ, og bandt det hele sammen med indgangspartiet, gulvet i drivhuset og stierne rundt i haven, der var i samme stil.

Generel make-over af haven

Udover at bygge det store insekthotel, fik hele haven en generel make-over. Der blev investeret i endnu mere krat og flere træer, som hassel, lind, røn og tjørn, for at skabe mere højde, læ og biodiversitet i haven. Vores spiseplads blev skiftet ud med det super dejlige trellesæt Katrine fandt på dba.dk, og som vi ville ønske vi havde fundet, dengang vi skulle lave spiseplads, for det passede virkelig godt ind, vi ville begge ønske vi kunne smugle det med hjem i vores egne haver.

Den nye spiseplads

Området bag drivhuset er ikke et område man ser så tit i tv-programmerne. Men vi havde bevist valgt at sætte drivhuset lidt inde på vores grund, så der kom en aflangt skyggestykke bagved, et ‘ubrugeligt’ stykke. Det havde en del funktioner, bla et køligere område i haven, da grunden ellers lå i fuld sol det meste af dagen. Det gav læ, skygge og et køligere område, hvor vi fx plantede sommerfuglebuske og fingerbøl, men også lod det stå meget vildt for at vise, hvad vi mener med at lade et område man ikke bruger, stå til naturen.

Krukker med kulturplanter i det vilde

Vi plantede endnu flere blomster ud i resten af haven, denne gang med fokus på de senblomstrende arter, som solhat, solbrud, hjortetrøst, kattehale, flox og asters, så haven kan tilbyde føde i så stor en del af året som muligt. Der er jo ikke kun lige i sommerferieugerne at insekterne er på vingerne.

Et stenbed og gemmested

Vi fik også tid til at eksperimentere med et par ekstra sjove bede og små gemmesteder til forskellige dyr, fx et rigtig fint stenbed i en gammel zinkbalje. hvor padder og insekter kan søge ly. Igen, er tudserne og hvad der ellers kan flytte ind, fuldstændig ligeglad med udseendet, men det er da flottere at se på end en bunke sten smidt midt i haven. Tid og tid er måske så meget sagt, men man kan lave sindssygt meget i mørke med billygterne tændt og en lille pandelampe. Det var touch and go her til sidst, og der blev arbejdet til langt ud på aftenen, og igen tidligt på morgenen.

Der arbejdes hårdt inden dommerne og juryen ankommer

På finale dagen stod det bare ned i stænger hele dagen. Men det føltes helt hjemligt, da det havde været sådan hele sommeren. Det gav dog tv-holdet lidt udfordringer, og hele det hold af 100 have-interesserede danskere der var pakket ind i regntøj og paraplyer.

Udover dommerne fik disse danskere mulighed for at besøge alle haverne, og så stemme på deres favorit. Vi fik her mulighed for at fortælle, og vise vores forskellige biodiversitetstiltag, dog havde vi slet ikke tid nok, der er jo så  meget vi gerne vil fortælle og vise frem!

Det færdige smukke drivhus

Det kan godt være det ikke var den smukkeste af de fire haver på Egeskov, men vi mener stadig, at vi har det bedste budskab, nemlig at man sagtens kan lave en pæn have der rummer plads til både os og den trængte danske natur – og vi var tro mod konceptet hele vejen igennem.

Da det endelig blev tid til at afsløre vinderen var vi trætte, men glade. Ligemeget hvad resultatet ville blive, var vi stolte af det, vi havde lavet. Selvfølgelig kunne den gode pengepræmie da hjælper lidt i hverdagen og til lidt sjove oplevelser. Og det var da mega spændende! Men drengene (Rasmus og Mathias, den Moderne Prydhave) vandt meget velfortjent. Deres have stod bare så smukt hele sommeren, fuld af gode ideer man selv kunne bliver inspireret af.

Sådan går det nogle gange 🙂

 

Vi kørter fra Egeskov og forlod vores have med god ro i maven, og var stolte af os selv og hvad vi havde præsteret.  Vi snakkede flere gange sammen de næste par dage, både fordi vi ikke helt kunne falde ned igen efter det kæmpe arbejde, og for at tjekke op på om vi var kede af resultatet… Det var vi ikke. Vi er stadig vildt stolte af vores have og synes, I skal komme på Egeskov i sommer og se det stå i alt sin pryd, for det bliver skide godt – i år 😀

 

 

 

 

 

10 måder at få mere vand i haven

Jeg havde lige fornøjelsen af at se et par dejlige vandsalamandere i mit lille vandhul i haven, så det blev motivationen til at skrive lidt om vand i haven. Vand er vigtigt at have i haven – der er ingen vej udenom. Alle organismer skal bruge vand på et eller andet plan, og det er et nødvendigt element i en vild have, hvis man spørger mig.

Kan du se den? En vandsalamander-hun sidder helt stille som jeg filmer hende. Fra mit eget vandhul i haven, en lille bitte plastik havedam. Der er så meget liv tilknyttet vandet i haven, det er bare med at komme igang så man kan få del i alle de oplevelser det medbringer

Inden man går i gang med at planlægge et større eller mindre indgreb på haven, er der et par ting man skal overveje, for at få den største glæde af vandet og dets dyre- og planteliv. Det har jeg samlet i denne liste – brug hvad der passer bedst i netop din have

En underskål med vand er en oase for mange dyr i haven. Foto Jacob Vinjegård
  1. Hav altid et element af frisk vand i haven – husk at fylde op hvis det fordamper, og hav gerne vand både i jordhøjde og hævet op, så både krybende og flyvende dyr har rig mulighed for at drikke
  2. En urtepotteskål med vand i udkanten af haven
  3. Et gammeldags fuglebad, eller hvilken som helst anden container, så længe det giver dyr adgang til vandet, måske byg en lille rampe op til kanten
  4. En spand gravet ned og fyldt med sten, så dyrene kan komme op, selvom vandstanden falder
  5. Et sumpet område hvis de naturlige forhold er til det – giver skjul til en masse dyr, og en anderledes plantesammensætning end i resten af haven (biodiversitet!)
  6. En lille havedam, fx af de formstøbte udgaver den nemt kan graves ned og fjernes igen (- medmindre der flytter en salamanderfamilie ind, så må den blive ;)). Kønne er de ikke, men de virker fortrinligt!
  7. En større sø kan graves ud hvis haven er stor nok til det -Jo større sø, des mindre vedligehold, det finder hurtigere en balance
  8. Undgå at udsætte fisk som guldfisk, koi-karper eller lignende, de tilfører vandet stor mængde næring der kan give algeproblemer, og kødædende fisk spiser også alle de små larver og haletudser som gerne skulle finde ind i havens vandhul
  9. Plant gerne danske vandplanter ud i søen (se fx her for plante-inspiration)
  10. Kickstart din vandhul med en spandfuld vand fra en nærliggende sø, det indfører en masse larver og organismer
Man kan også biodiversitets-pimpe eksisterende vandhullet og havedamme – her Ålefangeren i Aarhus C. Foto Lars Brøndum

Et lille vandhul skal helst ligge i fuld sol så den kan blive varmet op så tidligt på sæsonen som muligt. Derudover kan det være en fordel hvis der er fri adgang til vestenvinden, den hjælper til at ilte vandet og holde overfladen fri fra at andemad tager helt over.

Et lille vandhul under en plante, kan have virkelig mange smådyr boende. Et vandhul på denne størrelse bliver nok ret grøn af alger det fri, men da det er skygget fra solen kan man holde algerne nede.

Hvis man gerne vil begrænse fordampningen om sommeren og lave skygge til dyrene i vandhullet, kan man sætte nogle sumpplanter i syd enden, eller lade det skygge helt for solen, fx blå og gul iris, dunhammer eller tagrør. Sådan er der frit til solen tidligt om foråret, når der er mest brug for varmen, og står i fuld flor når sommersolen er kraftigst og skygger de for den værste sol mod syd.

Mit eget, ret grimme og lille bitte, vandhul i haven. Det var nemt at grave ned, og mit første sø-anlæg da jeg overtog haven i sin tid. Der er her salamander-parret er flyttet ind og yngler. Mere skal der ikke til 🙂

Vær tålmodighed. Det godt kan tage nogle sæsoner før der er balance i vandhullet, derfor kan den godt virke grøn og sumpet de første par år, det er normalt. Fjern gerne nedfaldne blade og algevækst, på den måde fjerner man også næring fra vandet. Derfor er det også en dårlig ide at anlægge vandhullet under store træer, hvor der falder en masse visne blade den i vandet.

Fra haven på Egeskov, en stor lysåben sø er guld værd, men også hårdt arbejde at anlægge, og ikke alle haver har pladsen til det.

Når først vandhullet er anlagt, så går der ikke længe inden de første beboere flytter ind. Nogle af de første, der finder frem til en nyanlagt sø er guldsmedene. De er meget mobile og flytter sig langt i deres søgen efter en mage og et passende sted at lægge deres æg. Nymferne udvikler sig hurtigt til grådige rovdyr, der virker som taget ud af en Alien film.  Derefter følger bug- og rygsvømmere, vandkalve, hvirvlere, skøjteløbere og andre flyvende insekter, hvis yngel er knyttet til vand. Når først livet i vandet har indfundet sig, så kan man bruge mange timer på at sidde og kigge på livet i og omkring vandhullet.

Blå libel en af de arter af guldsmede der er mest almindelige. Foto Morten DD Hansen

 

Betragtninger fra sidelinjen

Som Katrine og Lillis gode ven og medforfatter på ”Naturhaven – den mangfoldige have”, så har det været en fornøjelse at følge pigerne i deres gøren og laden med at skabe en ægte naturhave – helt fra bunden – i TV2-programmet ”Kamp til hækken”.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nogle gange har været lidt misundelig over den mulighed som programmet gav pigerne for at lave en have sammen – men andre gange har jeg nu også prist mig selv lykkelig over, at det ikke var mig, der skulle stå med de evige udfordringer med at skaffe planter og materialer, planlægge havens enkelte elementer og helhed samt de lange dage og det enorme fysiske arbejde de var nødt til at lægge for at få programmets udfordringer lavet færdig til tiden.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det nok var meget godt, at det var Katrine og Lilli, der valgte at stille op til programmet sammen, da min egen indgang til at lave en naturhave nok ville være noget mere… rustik, er vist et godt og neutralt ord… end pigernes, der i mine øjne formåede at skabe både flotte og spektakulære løsninger på de enkelte udfordringer og dermed har vist, at en naturhave bestemt ikke behøver at se rodet ud, men kan være både æstetisk og dekorativ samtidig med, at de understøtter et stort naturindhold.

En naturhave behøver ikke være rodet at kigge på. Ved at sætte tiltagene i afgrænsede rammer kan der skabes både flotte og spektakulære resultater i haven

Pga. programmets regler, så måtte jeg ikke fysisk træde til og hjælpe dem med selve haven – ikke uden at pigerne skulle betale mig for det – så jeg var virkelig glad, da pigerne spurgte, om ikke jeg som ”ekspert” ville hjælpe dem med at finde på aktiviteter til deres aktivitetsområde. Og at pigerne så oven i købet gik hen og vandt ugens udfordring, gjorde ikke glæden ved at have hjulpet dem mindre 😊

Når alt det forkerte faktisk er det rigtige

På sin vis er jeg voldsomt begejstret for ”Kamp til hækken” – men på sin vis er jeg alligevel lidt ærgerlig over, at programmet ikke i højere grad har givet pigerne mulighed for at formidle flere af de overvejelser, som jeg ved de har haft i forbindelse med at anlægge haven.

Pigerne har nemlig – ved at vælge naturhaven, som koncept for deres have – givet sig selv den udfordring, at mange af de tiltag, der præger en naturhaver, faktisk bryder med den klassiske forståelse af, hvordan en klassiske have og ”bør” se ud og derfor anlægges. Uden forklaringerne på, hvorfor pigerne har gjort, som de har gjort, kan man derfor godt undre sig lidt over havens udformning eller over nogle af havens enkelte elementer.

Uden forklaringen om, at brændenælder er larveplanter for sommerfugle som Nældens takvinge, Dagpåfugleøje og Admiral, så kan det være svært at forstå, hvorfor der skal være brændenælder i en naturhave.

Muld er gift

Hvor muld og gødning er godt i den klassiske have, da man her ofte ønsker høj frodighed, høj vækst og de bedste betingelser for de udplantede planter, så er muld på mange måder ’gift’ for biodiversiteten og naturhaven. Her gælder det i stedet om at begrænse mængden af næringsstoffer, så de enkelte planter i stedet er nødt til at kæmpe om ressourcerne, hvorved ingen af dem kommer til at dominere over de andre. Desværre viser programmet ikke, hvor mange tons sand pigerne i trillebør kørte ind i haven for at blande i den næringsrige landbrugsjord og derved give de nøjsomme urter bedre vilkår.

Normalt vil anbefalingen i øvrigt være at man arbejder med de forudsætninger som jorden i ens egen have har, men da pigerne netop gerne ville demonstrere pointen med næringsfattig jord, så valgte de alligevel den tunge og  arbejdskrævende proces med at fortynde jorden med sand.

Muld er normalt en god løsning, hvis man ønsker at sikre udsåede eller udplantede arter de bedste muligheder for hurtigt at vokse sig store, men hvis formålet er en høj diversitet, så er råjord eller mineraljord en bedre løsning.

Barjord giver redepladser

Normalt er områder med bar jord mellem planterne ikke noget, man ønsker for meget af i haven. Stauder og blomster skal gerne stå tæt og er der områder med bar jord, hvor – gud forbyde det(!) – ukrudt kan spire frem, så er det gængse råd, at man med fordel kan dække det med enten flis eller grus.

Men hvor områder med bar jord ikke nødvendigvis passer ind i en klassisk haveæstetik, så er de gode i naturhaven, da de giver mulighed for, at fx jordbier kan grave redegange i jorden og insekter som biller og sommerfuglelarver kan grave sig ned for at overvintre. Derfor efterlod pigerne bevist flere område med bar jord i haven for at gavne disse insekter – og på samme tid kan disse område fungere som naturlige spiringsbede for vilde urter og blomster.

Rødpelset jordbi er en af de arter, der er afhængig af at kunne finde pletter med bar jord, hvor de kan grave deres redegange.

Død, råd og ødelæggelse

Normalt er syge eller døde planter heller ikke noget, man lader stå eller ligge i den klassiske have. Visne blomster klippes ned, syge planter fjernes og døde træer fældes, skæres op og køres bort. På mange måder lider den danske havementalitet af en oprydningsmani, hvor alt, der ikke ser sund og rask ud, helst skal fjernes. Men som det gamle ordsprog siger, så er den enes død den andens brød – og i naturen gælder det i rent bogstavelig forstand.

Afblomstrede blomster sætter frø, der ædes af fugle og andre smådyr. Døde planter omsættes af regnorm, bænkebidere og tusindben – det er ikke uden grund at disse dyr omtales som naturens skraldemænd – der igen bliver mad til andre dyr. Og dødt ved er levested for en mængde forskellige insekter og svampe, der ellers trænge kår i den danske natur.

Både Valsehjortens og Bøghjortens larver lever i og af dødt ved. Har kan larven bruge flere år om at udvikle sig til voksen bille.

Rod giver liv

Rod er almindeligvis ikke noget, der får lov til ligge i haverne. Visne blade, døde grene, småsten og lignende samles sammen og smides enten væk, men sammen med rodet fjerner man også de leve- og gemmesteder som tingene tilbyder. En kvasbunke vil være gemmested for pindsvin og andre smådyr, mens stenbunker er både levested og varmeplads for mange af havens insekter ligesom visne blade også er mad for havens nedbrydere og et sted for at gemme sig.

Nu er titlen for dette punkt, at rod giver liv, men i virkeligheden behøver rodet slet ikke at se rodet ud – naturen er nemlig ligeglad med, om afklippede grene ligge i en stor rodebunke eller om de er flot arrangeret i en kvasbunke eller kvashegn. Stenbunken kan ligeledes anlægges i skulpturelle mønstre og faconer, brændestakken stables på kunstfærdigvis og nedgravningen af døde birkestammer kan give illusionen af skov, hvor det pludselig ikke virker mærkelig med visne blade og grene på jorden.

En brændestabel tilbyder gode gemmesteder for havens dyr og planter. Den behøver dog ikke se så rodet ud som på billedet, da dyrene er ligeglade med, om brændet blot er smidt i bunke eller om det er mere kunstfærdigt arrangeret.

Indhold frem for udseende

I en naturhave vægtes planternes indhold af ressourcer højere end deres rent æstetiske værdi. Det betyder ikke, at man ikke kan eller må bruge planter, man synes er flotte, men hvis valget står mellem en blomst, der kun er pæn at se på (fx en højkultiveret lukket rose), og en plante, der både er pæn og som tilbyder havens dyr en ressource i form af fx nektar eller pollen, så bør man selvfølgelig vælge den plante, der tilfører haven flest ressourcer.
Derfor gjorde det – i min optik – bestemt ikke noget, at pigerne i afsnit 3 vælger at gå på kompromis med dogmet om kun at bruge danske arter i haven, da eksotiske arter sagtens understøtte et rigt dyreliv – hvis ellers man vælger dem med omtanke.

Blåhat er én af de planter, der tilbyder insekterne store mængder pollen og nektar. Kan man ikke skaffe den danske blåhat til haven, så er den Makedonske blåhat en fin erstatning, der ligeledes tiltrækker mængder af insekter til haven.

En have fuld af oplevelser

Måske man med rette kan spørge, hvorfor skulle man gøre plads til flere insekter, fugle og andre smådyr i haven? Hvad man får ud af, at gøre sin have mere naturvenlig? Svaret er, som pigerne er inde på med deres aktivitetsområde, i høj grad de oplevelser som en naturhave tilbyder. På samme tid, i et så intensivt opdyrket et land som Danmark, hvor naturen for alvor er trængt – hvis blot vi er villige til at give en lille smule plads fra os, så reagerer naturen lynhurtigt og flytter ind, så det gør rent faktisk en forskel.

Sørger man for redepladser og gode fødemuligheder, så vil der hurtigt komme flere fugle i haven, hvilket gør, at man i højere grad vil kunne nyde lyden af fuglesang om foråret og synet af fugle på foderbrættet om vinteren. Sørger man for masser af nektar- og larveplanter i haven, så vil man i løbet af sommeren opleve et mylder af bier, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter, som man vil kunne følge i deres søgen rundt mellem blomsterne.

Med en stor kvasbunke, så kan man være heldig at der flytter pindsvin ind i haven og så man vil på lune sommeraftner kunne følge den i dens færden rundt i haven på jagt efter snegle og regnorm. Anlægger man en havedam, så vil det give levesteder til de store og karismatiske guldsmede, der i kampen om ynglerettighederne i dammen vil udføre spektakulære luftkampe mod artsfæller, mens frøer og tudser vil kvække og man vil kunne følge med i udviklingen af æg til haletudser og voksne frøer

Den mangfoldige have er altså ikke kun rig på liv, den er i høj grad også rig på oplevelser.

Med et lille vandhul i haven kan man være heldig at tiltrække frøer som fx Løvfrøen til sin have. Om foråret kan man så nyde lyden af dens parringskald og i løbet af året følge udviklingen af deres unger fra æg til haletudse til voksen frø.

Hvordan laver du en blomstereng i din have? Erfaringer fra min vilde have

Græslandet og blomsterengen er blevet det, mange forbinder med en vild have, et must-have hvis man er seriøs omkring biodiversitet og bynatur. Langt sart græs med smukke nikkende okseøjer, trævlekrone, bakkenelliker og andre fine sommerblomster. Nemt og vedligeholdelsesfrit, og smukt og godt for de vilde bier – noget vildt uden at det ser rodet ud. Det kan bare være (læs: er) skide svært at få etableret på vores fede jorde og i gamle vel-gødede haver.

En klassisk blomstereng, lige som jeg havde drømt om. Foto Dorte Nissen

Man starter som regel med en eller anden ’insektblanding’ for ligesom at få det hele sat i gang. Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg researchede virkeligt alle mulige forskellige blandinger, opvejede pris og indhold, og gjorde alt forarbejdet. Jeg ryddede et stykke af haven og såede blomsterblandingen ud. Og så mente jeg at naturen nok skulle finde ’en balance’. Det gjorde den også – der kom en tyk måtte af agerkål i hele stykket. Det lignede en rapsmark – en dårlig en af slagsen.

Version 1.0 agerkål over alt

Det var sq ikke det jeg havde forestillet mig, da jeg købte den sygt dyre frøblanding. Nå, men jeg lugede ud i agerkålen og græs, og ventede igen. Så kom honningurt og hjulkrone stormende frem, og dækkede det hele, og måtte også tyndes ud. Til sidst kom der så lidt forkølede valmuer, kornblomster, en enkelt katost og noget rødkløver frem, men det var bare stadig ikke helt det jeg havde forestillet mig. Og overhovedet ikke vedligeholdelsesfrit.

Version 2.0 honningurt og agerkål overalt

Jeg piller stadig et hav af honningurt ud af bedet hvert forår. Det var ikke verdens bedste blanding jeg havde fundet mig, selvom der var en lang liste af arter på posen, så jeg ikke skyggen af dem i bedet. Det var alt for næringsrig jord jeg havde plantet det i, gammel køkkenhavejord.

Jeg er siden blevet bekræftet i at den klassiske blomstereng er et virkeligt svært koncept at få til at lykkes, men det betyder ikke man ikke kan, eller skal prøve at få lidt flere arter ind i haven. Man skal dog forholde sig lidt mere kritisk til hvilke planter der rent faktisk vil gro i ens have, dvs. hvilke jordforhold og lysindfald man har. Jeg har samlet de erfaringer jeg har gjort mig på dette område, og hvad jeg har kunnet finde derude af gode tips og tricks til blomsterengen derude.

Det vilde græsland i plænen

– er klart min favorit, og det der giver det bedste resultat for biodiversiteten, hvis du spørger mig. Det er også den nemmeste måde at gøre det på, omend det tager lidt tid. Det vilde græsland handler om at arbejde med den frøbank der allerede er i jorden, og acceptere det der kommer op.

Dette er den langsigtede strategi, og det giver altså det mest bæredygtige resultat, i stedet for at tvinge en artsammensætning ned over et stykke land. Man kan sagtens supplere lidt op med forskellige planter og frø, hvis man har præferencer, og de trives i de omkringliggende arealer (se her for guidelines til selv at sanke planter i naturen).

  • Udpin jorden over en længere periode, i hvert fald et par år, ved at slå græsset og fjerne det.
  • Slå det gerne i forskellige mønstre, så det hele ikke bliver strippet på en gang, for så er der hele tiden blomster til bierne og planter til larverne. Det forlænger både blomstringssæsonen og skaber højere mangfoldighed for arterne i græslandet. Tænk på at det skal ligne, at der går store græssende dyr gennem landskabet. De æder ikke alt og græsser ikke helt i bund, men tager lidt her og der, inden de går videre.
Slå græsset forskelligt henover sæsonen, og lad hele tiden noget af det stå og blomstre
  • Plant små planter eller frø ud i muldvarpeskud, og prøv at slå græsset ihjel i forskellige områder, ved fx at stille en krukke eller lignende ud, som skygger for solen og dræber, eller i hvert fald reducerer, græsset underneden, og plant ud i ‘hullerne’.
  • Hvis nogle arter tager overhånd så slå dem ned, fjern dem og sæt nogle andre, som tiden går vil der blive mere og mere næringsfattigt, og forskellige plantesamfund vil finde sig til rette.

I min plæne, der for tre år siden var en super steril græsplæne, er der efterhånden kommet bl.a. hvidkløver, pomerans høgeurt, smalbladet vejbred, alm kællingetand, bellis/tusindfryd, mælkebøtte, alm røllike, smalbladet timian, lærkespore, lægekokleare, forskellige mosser, vorterod, martsviol, engforglemmigej, ranunkel/smørblomst, merian, purløg, skovjordbær, kongepen og håret høgeurt op, og det ændrer sig år for år, jo mere næring der forsvinder fra jorden.

Græsland version 3.0 – den langsigtede strategi

Nogle har jeg selv hentet i naturen og sat ud, eller suppleret op med planter fra Urban Green, og plantet i huller i græsset, men langt de fleste er kommet af sig selv. Det er et sjovt forløb at følge, og det har virkelig givet et seriøst blomstrende græsland, med masser plads til de vilde bier, i stedet for den grønne ørken det var. Det var måske ikke lige den artsammensætning jeg i første omgang havde forestillet mig, men den er super smuk, og summer af liv helt fra det tidlige forår – og meget meget nemmere end den færdigkøbte blomsterfrøblanding, som jeg stadig bøvler med konsekvenserne af.

Vild merian, alm røllike og kællingetand, blandt meget andet godt

Men, hvis du ikke kan vente, står på en muldrig, leret pløjemark og prøver at lave en smuk naturhave, eller er fast besluttet på at det skal være en specifik artssammensætning, så kan man godt ty til frøblandingerne. Vælg dem med omhu dog, og overvej nøje om det er de rigtige planter du sår, se evt inspirationslisten nederst.

Blomsterfrøblanding i et bed

  • Vælg en blanding der ikke indeholder græs. Græs er der nok af, og det skal nok finde ind i bedet på et eller andet tidspunkt. Ikke et ondt ord om græs, men det behøver ikke at skulle sås ud i en have.
  • Vælg en blanding der har oprindelige danske arter, ikke bare billige ’insekt blandinger’ fra Netto eller lignende. Se inspirationslisten i slutningen af opslaget her.
  • Fortynd næringsindholdet i jorden. Hvis du ikke decideret bor et sted med meget sandholdig eller udmagret jord, så skal du højst sandsynligt blande sand og/eller grus i jorden, eller lægge en ukrudtsdug under et tyndt (ca 5cm) jordlag. De fleste af de planter vi forbinder med blomsterengen trives bedst på næringsfattig jord, hvor de ikke skal konkurrere med de hurtigtvoksende planter, som brændenælde og tidsler. Ikke et ondt ord om disse to arter, de er begge vigtige larveplanter og nektarkilder i naturen, men de kan godt tage over, og blive svære at begrænse, og så mister du den diversitet der er vigtig for de vilde bier og insekter.
  • Klargør jorden, og løsn den lidt hvis den er meget kompakt, det vil hjælpe på at få frøene til at etablere sig og trives.
  • Følg anvisningen på frøposen om hvor mange frø du skal sprede, det er noget i retningen af 200 frø per kvadratmeter, men er afhængigt af hvilke frø posen indeholder.
  • Dæk forsigtigt frøene til ved at rive jorden først den ene retning, og derefter den modsatte, og vand blandingen godt de første par uger, hvis ikke vejret klarer det selv.
Rabat i Aarhus med udsåede frøblandinger, primært etårige planter som valmue og kornblomst, det skal sås igen året efter. Foto Lars Brøndum

Lav høslet på området hvert år, så du fjerner næringen og giver plads til at forskellige planter kan vokse til. Hvis der danner sig et tykt tæppe af græs eller førne, er der ikke gode vækstmuligheder for planter. Faktisk kan man forlænge blomstringen for rigtigt mange planter hvis man slår dem ned, for så starter cyklussen igen og de blomstrer en gang til.

Frøblanding i græsplæne

  • Hvis du starter på en græsplæne, så tag at fjerne græstørven helt, dvs. de øverste 10cm og hæld sand i istedet. Hvis der i forvejen er næringsfattigt, kan det være nok bare at vende græstørven om, og dermed give frøplanterne et forspring over græsset.
  • Følg såningsvejledningen ovenfor.
  • Igen skal det slås et par gange om året og der skal fjernes næring, så græsset ikke tager helt over og kvæler planterne. Slå det tidligt på foråret, før blomstringen rigtig går i gang, og slå så igen sidst på sommeren, og lad afklippet ligge og tørre ud så evt. frø kan få lov at falde til jorden, inden du fjerner det. Slå det i forskellige mønstre, som beskrevet ovenfor.
Frøblanding etableret i græsplæne på sandet jord

Plantelister til græsland

Jeg synes jo det er lidt synd at snakke om rigtig og forkert blomstereng, for så man fornemmelsen af at sejre eller fejle og det er der altså ingen grund til. Det er en proces. Men der er inspiration at hente derude i den vilde natur, og det kan være svært nok at vide hvad man skal supplere op med, hvis vi ikke snakker lidt om hvad der går godt i spænd med en eng og græsland, og hvad der er gode planter for de pressede vilde bier og insekter, og dermed resten af økosystemet. Så her er nogle forslag til planter man kan finde eller købe, og sætte ud i haven.

På fugtig jord

  • Almindelig brunelle         Prunella vulgaris
  • Almindelig kongepen      Hypochoeris radicata
  • Almindelig røllike             Achillea millefolium
  • Almindelig syre  Rumex acetosa
  • Bidende ranunkel             Ranunculus acris
  • Dag-pragtstjerne              Silene dioica
  • Engkarse              Cardamine pratensis
  • Eng-nellikerod    Geum rivale
  • Græsbladet fladstjerne   Stellaria graminea
  • Gul fladbælg       Lathyrus pratensis
  • Høst-borst           Leontodon autumnaJis
  • Kattehale             Lythrum salicaria
  • Kær-tidsel            Cirsium palustre
  • Lancet-vejbred   Plantago lanceolata
  • Læge-baldrian    Valeriana officinalis
  • Nyse-røllike        Achillea ptarmica
  • Sump-kællingetand          Lotus pendiculatus
  • Trævlekrone       Lychnis flos-cuculi

På tør jord

  • Almindelig kongepen      Hypochoeris radicata
  • Alm. Knopurt      Centaurea jacea
  • Alm. Kællingetand            Lotus comiculatus
  • Bakke-nellike      Dianthus deltoides
  • Bakketidsel         Carlina vulgaris
  • Bidende stenurt                Sedum acre
  • Blåhat   Knautia arvensis
  • Bredbladet timian            Thymus pulegioides
  • Cikorie  Cichorium intybus
  • Dunetvejbred      Plantago media
  • Gul snerre           Galium verum
  • Hjertegræs          Briza media
  • Hvid okseøje      Leucanthemum vulgare
  • Høst-borst           Leontodon autumnalis
  • Håret høgeurt    Piloseila offidnarum
  • Knoldet mjødurt               Filipendula vulgaris
  • Liden Klokke       Campanula rotundifolia
  • Mark-frytle         Luzula campestris
  • Rundbælg            Anthyllis vulnerana
  • Rødknæ               Pumex acetosella
  • Skov-jordbær      Fragaria vesca
  • Smalbladet timian            Thymus serpyllum
  • Stor knopurt       Centaurea scabiosa
  • Sølv-potentil       Potentilla argentea
  • Tjærenellike        Viscaria vulgaris

Det er ikke størrelsen… Kamp til hækken uge 3

– Af spisebordet, der bestemmer hvor mange, der kan få mad i vores spiseområde.. I programmet Kamp til Hækken på Tv2 skulle vi udover et udekøkken, også lave en spiseplads.Vi lavede en spiseplads til så mange dyr i haven, som overhovedet muligt. For noget af det bedste ved haven, er jo at være i den, og samtidig nyde det liv der udfolder sig. Derfor skulle der udover at være plads til os, selvfølgelig også være plads til naturen.

Vi gik simpelthen all-in på planterne i denne omgang, og  anlagde mange forskellige bede, et overdrev, to engbede, et dansk staudebed, og et mix af danske og eksotiske stauder og urter, et bærkrat, en kompostbunke, og et brændenældebed – og så to stole og et lille bord til os selv.

Spisebordet fyldte meget lidt i vores spiseområde.

Noget vi lagde stor vægt på i denne omgang var også at få afgrænset bedene. Det kan være en god ide tydeligt at markere hvor det vilde starter, og hvor det slutter. Det er jo ikke rart at sidde med fødderne i brændenælder når man nyder sin kartoffelsalat. Vi lavede derfor brede stier, der ved køkken og spiseområde mundede ud til en lysåben plads, og kanterne markerede vi med sten.

Faktisk var et ikke kun dommernes kommentarer der lagde til grund for vores lidt tydeligere bedmarkeringer, det var også lidt mere lavpraktisk, for gartnernes skyld. Vilde haver er ikke det mest intuitive koncept, for en professionel gartner, og selvom de virkelig var søde, dygtige og hjælpsomme, var det ikke hver gang at den hjælp var helt en hjælp. Som da en af havemændene ville være sød, og klippe vores græslands-stribe (som vi egentligt ikke ville have klippet, da det skulle være langt og fuld at urter), tænkte han, at han ikke lige ville fræse havegangen op, så han kørte da selvfølgelig bare lige ind igennem den der bunke ukrudt, vi havde stående i midten. Vores vilde danske ukrudt og staudebed…

Det vilde bed, der blev brugt som markvej for at skåne gruset. De vilde planter er heldigvis rigtig hårdføre, så de rejste sig igen.

Vi brugte marksten til vores afgrænsninger, som stammede fra markerne omkring Egeskov. Sten er gode at bruge af to årsager. En sten bliver varmet op af solen tidligt på dagen og i det tidlige forår, og giver insekter muligheden for at sidde og varme sig op.  Derudover danner en stenkant en masse små hulrum og gemmesteder hvor de små dyr kan gemme sig og lave reder.

Vi havde hele sommeren en del udfordringer med at skaffe de danske planter, og få dem til at passe ind i konceptet (se Hvor f*** køber man ukrudt?). Da vi havde endelig fandt en dygtig, økologisk og lokal leverandør, Urban Green, af de vilde danske planter, rendte vi ind i næste problem. Fordi det er en have der skulle anlægges til tv, skulle det se ud af noget med det samme.

Vi havde selvsagt ikke tid til, at vente på at en sået frøblanding ville vokse til, så den næste bedste metode (udover at hente transplanter), er at sætte plugs. Plugs er små bakker med nyspirede planter og lidt jord om rødderne, et “plug” der kan plantes ud. Disse plugs er 2cm x 2cm og planterne er ca. samme højde. Ialt satte vi ca 700 plugs, fordelt på over 20 arter i bedene omkring spisepladsen. Men i det store blomsterbed så det dælme ikke ud af meget. Vi kunne heller ikke gøre meget ved at mange af de smukke vilde danske planter  er 2-årig, dvs. de altså først ville blomstre året efter, vi satte dem.  Det blev en stående joke mellem os #detbliverskidegodt #næsteår…

Vi plantede i alt over 2000 plugs i haven, og over 700 bare omkring spisepladsen

Sådan er det med vilde planter – det er ikke lige sådan til at kontrollere – heldigvis! Det synes vi faktisk var en sjov og vigtig del af historien, og derfor anlagde vi en masse forskellige bede med små biotoper (små naturtype-bede). Det blev en del af spisepladsen, for selvom planterne ikke når at blomstre, kan de stadigvæk være føde til en masse insekter, fx larver af sommerfugle. Vi bestemte naturtyperne efter hvordan landskabet omkring haven så ud, eller hvordan den ville se ud hvis der ikke havde været slotspark og landbrugsland.

Katrine sætter plugs ud omkring spiseområdet

Vi endte med at lave et overdrevsbed (et blomstrende græsland), og et par forskellige tørre engbede, hvor vi legede lidt med forskellige nærings-grader, ved at blande grus i jorden i varierende mængder. Ved at blande grus i den fede ler-jord, kunne vi fortynde næringen og på den måde gøre det mere egnet til de danske planter, der foretrækker mere næringsfattig jord. Vi lavede også et lille stenbed, et brændenældebed i en zinkbalje, og et dansk vildt staudebed med slangehoved, læge-oksetunge, gul snerre, hvid okseøje, digitalis, cikorie, og en masse af de smukkeste danske blomster vi kunne få fat i. Desuden anlagde vi et lille bær-krat til mad til fuglene, udover fuglebrættet. Til sidst, men ikke mindst, også en kompostbunke der ligeledes giver føde og levested til en hel masse insekter og larver, og hvis man er rigtig heldig også til større dyr som padder og snoge, der elsker varmen fra nedbrydningen af plantemateriale.

Bærbuske, kompostbunke og brændenældebed – alt sammen mad til havens dyr

For at det det kom til at se ud af noget her og nu og på tv, måtte vi gå lidt på kompromis og investere i en del store, visuelt flotte og farverige blomster fra plantecentret. Det gjorde det rart at kigge på, men gav også vores insekter noget nektar og mad mens de andre planter voksede til, de kan jo ligesom TV heller ikke vente til næste år.

Vilde urter og blomstercenter planter i et vildt mix, og fuldt af nektar og larveplanter til alle insekterne i haven

Blomsterne fra plantecentret blev altså ikke alene valgt fordi de var flotte at se på, men alle var også meget bestøver-venlige, og så lig de danske udgaver som muligt. Fx købte og plantede vi den flotte makedonsk blåhat (Knautia), der ikke burde være tilpasset de danske insekter i samme grad som en dansk, men det viste sig at den er så tæt på den danske vilde udgave, at selv specialiserede vilde bier (blåhat jordbi) kunne bruge den til mad.  Det skal lige siges at det er højst sandsynligt en undtagelse, men man ved faktisk ikke hvor mange af planterne det gælder for, det er der ingen undersøgelser om (- så vidt vi ved).

Vores frodige grønne bed foran spisepladsen, med tydelige hyrdetaske i forgrunden, og eksotiske plantecenterplanter blandet ind i virvarret.

Det store staudebed  endte med at være et vildt mix af danske vilde urter vi hentede ind fra naturen, udplantede plugs fra Urban Green (fx røllike, cikorie, håret høgeurt, mfl.), selvsåede (fx hyrdetaske, kamille og stedmoderblomst, mfl.), og en masse eksotiske og klassiske stauder, som (fx Staude salvie, Katost, Violfrøstjerne, Kæmpe jernurt, Brudeslør, Storkenæb, Dahlia, Daglilje og Purpursolhat, mfl.).

Det andet bed er også et mix af danske og eksotiske planter, så vi kan få mad til insekterne, mens vi venter på de danske planter bliver klar til at blomstre

Efter at have gravet, blandet, hentet og lagt sten som kanter og selvfølgelige lavet selve grusområdet til spisepladsen var tid og kræfter ved at rinde ud. Derfor kunne vi ikke lægge helt så meget energi, i den del af spisepladsen der er tilpasset os, for os var det sjove altså også den anden del! Måske har vi kun to siddepladser til mennesker, men der er ingen tvivl om, at vi samlet set har den største og sjoveste spiseplads fyldt med liv og oplevelser.

Det var faktisk både overraskende hårdt og tog lang tid at plante ud mellem ukrudtet, uden at ødelægge det. Det var helt klart i bedene at alt overskuddet blev lagt.

Vi oplevede en næsten med det samme en kæmpe stigning af svirren, summen og kriblekrable, efter at både de store mængder sten, og de tiltrækkende blomster blev sat, NU begynder naturen virkelig at få plads, i dét der for ganske kort tid siden var bar pløjemark.

Blomstrende stauder – fulde af liv.

10 gode råd hvis du vil sanke urter til din egen have

Der er mange måder at samle nye planter ind til sin egen have på, og meget er årstidsbestemt. Du kan samle frø, klippe stiklinger, købe, bytte eller grave planterne op. Lige nu (tidlig forår) er det rigtige tidspunkt at grave dem op på.

Der er fordele ved at transplantere, som det hedder når man graver levende planter op, bla. får man de organismer, der lever i jorden omkring planten med,  og det kan godt være rigtigt nyttigt for planten i det lange løb. Man kan selvfølgelig også være uheldig at få noget skidt med, så vær opmærksom på, hvad det er du samler ind.

Ødelægger det ikke naturen at grave planter op? nej, ikke hvis du gør det med omtanke, for det er en naturlig del af dynamikken i landskabet at dyr roder i jorden og spiser rødder (fx vildsvin), men vi har samlet 10 ting du skal huske, hvis du vil samle vilde planter til din have.

  1. Du må aldrig grave rødder op på Statens naturområder eller fredede områder
  2. Få altid ejerens tilladelse når du samler planter på privat grund, og få den før du graver i jorden
  3. Vær helt sikker på den plante, du vil grave op, er den rigtige – det er altid dit eget ansvar, at vide hvad du står med!
  4. Grav aldrig truede eller fredede planter op – heller ikke som ‘bifangst’!
  5. Grav kun planter op på steder, hvor der er mange af den art du ønsker, så du ikke fjerner alle individer, og vær forsigtig så du ikke ødelægger de tilbageblivende planter
  6. Vær ikke grådig, og tag aldrig mere end du skal bruge, planter vokser og spreder sig med tiden
  7. Grav gerne planter op på forstyrrede områder, fx grøftekanter, vejkanter, på stier eller på byggetomter eller lignende
  8. Første-års planter er langt nemmere at flytte end 2.-års planter (hvis det er flerårige vi taler om), der har de ofte et stort rodsystem, som ikke lige er til at flytte
  9. Få jord med omkring rødderne, så undgår du at ødelægge de små fine rødder og spidser, der er vigtige for plantens næringsoptag, og du får de organismer med som planten samarbejder med
  10. Vinter og forår (ca. til midten af juni) er den bedste tid at samle vilde planter på, dvs. efter planten er langt nok fremme til du kan genkende den, men før rodsystemet bliver for stort – jo tidligere jo bedre

God skik og masser af respekt er den bedste måde at færdes på i naturen – så følg rådene, og lad være med ødelægge det for andre. God tur 🙂

Ja lad os bruge paller – for det er jo så nemt at arbejde med… Kamp til hækken uge 2

Udekøkken

Som deltager i Tv 2´s have-program Kamp til Hækken, var der for hver uge en bunden opgave der skulle løses. Uge 2 skulle derfor munde ud i et udekøkken.

Så snart opgaven med et udekøkken blev stillet, var vi helt sikre på fire ting. Der skulle være masser af vilde krydderurter, der skulle være hyggeligt, der skulle være et bålsted, og det skulle bygges op af genbrugte paller. For det er jo nemt at arbejde med… Eller noget.

Pallerne malede vi sorte

Underlaget

Vi fik hurtigt skaffet og malet en håndfuld paller, der ved at bliver stillet på højkant kunne udgøre bagvæggen af køkkenet, og samtidig fungere som grøn væg af krydderurter. Men først skulle “gulvet” ordnes. Vi holder meget af brændenælder og mælkebøtter, men ikke lige midt i i køkkenet. Derfor startede vi som altid med at grave ud, lægge et lag stabilgrus,  (08), planere og stampe det godt med en pladevibrator. Eller “den der stamper-ting” som den blev døbt. Til sidst et lag slotsgrus.

Sti og køkkenområde skulle først lige klargøres – se i øvrigt hvor fint ukrudtet er på vej!

Bålsted

Vi var ikke i tvivl om, at vi i stedet for den klassiske sorte kuglegrill, skulle have et bålsted. Vi er begge madglade, og elsker duften af brænderøg. Hullet til bålstedet blev gravet ud, og så foret med sten. Her skal man lige være OBS på ikke at bruge flintesten, noget der ellers er rigeligt af her på Fyn og hjemme på Djursland. Flint har nemlig den ulempe at det springer ved de høje temperaturer, så i stedet udvalgte vi marksten i nævestørrelse, af granit.

Selve køkkenet

Eftersom ingen af os havde den store erfaring med at bygge pallekøkken, snakkede vi med en dygtig tømrer, som rådgav os på konstruktionen, og vi lagde en plan – som vi næsten fulgte. De er faktisk lidt u-handy sådan nogle paller, specielt på sommerens mest blæsende eftermiddag! Men op kom de, selvom der blev jongleret lidt med dem.

Man har en plan – til man laver en ny 😉

Efter at have sat de to sider i et V, lagt lægter ind for at holde på de to opretstående paller, og lagt en bordplade på (igen ask fra Egeskov, samme type planke som vi brugte til kanterne inden i drivhuset – læs om uge 1, hvor vi lavede drivhus her), var vi altså ret sikre på, at det køkken ikke vælter nogen vegne – selvom det måske ser lidt vakkelvornt ud.
Vi har siden været nede og tjekke, og hverken efterårsstormene eller vinterens våde vejr, har fået bugt med køkkenet, det står lige så fint som den dag vi byggede det. Vi kan med sikkerhed sige, at hvis VI kan bygge det her, så kan de fleste andre altså også. Det er bare at komme igang og prøve sig frem, og hvad så hvis det betyder man sige C, D, E, F og G, for at nå i mål. Det er bare god underholdning, og ganske tilfredsstillende når man når dertil.

Shopping – Mathias-style

En vandhane og et udendørs gasblus fra byggemarkedet, service og køkkentilbehør købte vi brugt. Vi ville gerne havde haft en rigtig vask, men de planker vi havde fået, var for smalle til at kunne holde selv den mindste vask, vi kunne få fat i. Så vi endte med den simple (men fuldt funktionelle) løsning, med en spand under bordet. Det giver fleksibilitet, og det er jo et udekøkken, så det må gerne være lidt simpelt.

Vores smukke og sjove udekøkken

Så var det bare at få foret pallerne med ukrudtsdug, fylde op med jord, og så var vi klar til krydderurter! Det lyder i tv som om vi sankede alle urterne i naturen, det gjorde vi altså ikke, for der vokser ikke rosmarin, vulkansurkløver, blomsterkarse og husløg vildt i Danmark. Der var alt for meget plads i pallerne til at vi ville fylde dem op med vilde planter fra naturen, men mange af dem, bl.a. vild timian, merian, mynte, skovsyre og sødskærm, fandt vi selv. Der endte med at være over 20 forskellige slags (se listen her). Køkkenet var primært til os, men de vilde bier fandt hurtigt blomsterne i køkkenet, så det blev en win-win for alle. Vi har samlet en liste med gode råd, hvis du selv vil prøve kræfter med at sanke planter i naturen.

Og køkkenet set bagfra, med den flotte grønne væg. Krydderurterne var placeret så lys og skyggeforhold passede bedst til planten.

Agurk. Agurk. Agurk.

Vi fik også til opgave at gro agurker, så de blev sat i jorden i drivhuset så snart det stod klar. Imellem agurkerne og de andre grøntsager (cherry tomat – Sungold, og chilli – Orange habanero), satte vi tagetes og basilikum. Disse to er velkendte hjælpeplanter for specielt natskyggefamilien (som tomat og chili tilhører).

Tagetes, basilikum, tomat, chili og agurk

Tagetes holder jorden fri for nematoder og tiltrækker nytteinsekter der spiser bladlusene, basilikum forbedrer smagen af tomater, og jager flyvende skadedyr bort pga. sin stærke lugt. Det viste sig at være en god ide, vi havde i hvert fald ingen problemer med skadedyr overhovedet. Og vi høstede så SINDSSYGT mange agurker, at vi åd og åd af dem, og gav væk til alle der så meget som nærmede sig haven!

Agurk..

Vi fik derfor også hurtigt oprettet en kompostbunke lige ved siden af drivhuset, så vi kunne tænke i at re-cirkulere noget af næringen, og alt det plantemateriale vi måtte fjerne fra grøntsagerne. Det skete et par gange at både tomaterne og agurkerne kollapsede under deres egen vægt og knækkede snoren de var hængt op med.

Agurk..

Det var nok fordi vi ikke dyrkede i plastiksække, men direkte i jorden, der var fed og leret, og fuld af krudt. Vi bor jo begge et stykke fra smukke Egeskov Slot på Fyn, hvor haverne var anlagt, og var derfor nød til at tænke i løsninger, der ikke krævede ret meget daglig nusseri. At plante direkte i jorden gav os en smule mere buffer på at skulle vande, da det var en temmelig våd sommer. Dog havde vi heldigvis søde naboer og hjælp fra de dygtige gartnerne på Egeskov, til lige at tjekke om alt var i orden, ellers var det nok ikke gået.

Og lidt flere agurker….

Vores køkken blev hurtigt tilholdsstedet, når vejret ellers ikke lige tvang hos ind i drivhuset. Her kunne der drikkes kaffe, duftes til vores krydderurter, hentes vand og finde service, når der skulle skæres agurk fra drivhuset til madpakken. Kort sagt, endte vores køkken med, at blive en fint integreret del af vores have, et køkken vi begge ville ønske vi kunne tage med hjem, men vi må jo bare bygge et nyt 😉

Hvor f** køber man ukrudt??? – Kamp til Hækken uge 1

Vi bliver nødt til at nørde lidt mere ned i de valg vi gjorde, mht plantevalg i vores Naturhave på Egeskov Slot, i forbindelse med Tv2 programmet Kamp til Hækken.

Planterne  betyder virkelig meget for havens liv, og for os. De planter vi ville sætte i haven, var allesammen nøje valgt fordi de tilføjede haven ressourcer, som mad, ly, læ,  blomstringstid, eller struktur. Så vi valgte ikke planter fordi de var smukke (det var dog et dejligt bonus), men fordi de gav liv og mangfoldighed til haven, med vægt på danske vilde planter.

Det gav os nogle heftige udfordringer, som vi faktisk ikke helt havde set komme. Vi var ikke alene bundet af hvornår planterne kunne bestilles, men også af at de skulle vises frem, og være store og flotte på bestemte tidspunkter, der ikke fulgte en naturlig tidsplan.

Den historiske rose – en anden tankegang

Når vi ringede til leverandørerne og spurgte om hvad de havde af vilde og typiske ukrudts-arter, blev der ret stille i den anden ende. Det var ikke bare sortimentet, men hele tankegangen der var fjern. Fx skulle vi have roser i haven, det var obligatorisk. Vi bestilte selvfølgelig en vild, oprindelig dansk, rose, som hunderose eller klitrose, med store åbne blomster der er fulde af mad til bestøverne. Det vi fik, var en historisk rose, og derfor en af de ældste kultiverede sorter af rose, der er helt fyldt (dvs. med ekstra mange kronblade), og derfor helt lukket og utilgængelig for insekterne.

Historisk rose med lukket blomst, foto: pixabay

Heldigvis havde et hold af vores dejlige naboer bestilt nogle roser, de ikke selv kunne bruge, og dem overtog vi. Det var en Rhapsody in blue, som er en meget fin blålilla – og vigtigst af alt – åben blomst med en lang blomstringssæson. Det var for iøvrigt hverken første eller sidste gang vi overtog rester eller fejlleverancer fra vores søde naboer 🙂 

Rhapsody in blue som den stod i haven

Der var nogle danske planter at finde derude i havecentrene, når vi besøgte dem og gik dem på klingen, men det var hovedsagligt hvis der havde været en gartner der havde nørdet i at opformere et dansk sortiment selv. Eller hvis de havde et ‘ukrudtsproblem’ som var tilfældet med den plettet gøgeurt vi fandt.

Plettet gøgeurt som ukrudtsplante. Vi købte udelukkende den anden plante (eng-nellikerod) for at få fat i gøgeurten, der er en fin dansk orkide.

Hvorfor vilde danske planter?

De eksotiske blomster man kan købe i plantecentrene er jo kønne, og kan faktisk godt være meget gode til at give mad til bestøvere, og de er fine at have i haven. Så hvorfor overhovedet snakke om vilde danske planter, og bøvle med at få fat i dem? Fordi de eksotiske er kun fødekilder for de af insekterne der er generalister.

En specialist – enghumlen, foto Lars Brøndum

Det er bare ikke helt nok, for mange af de danske insekter er specialister, og dermed meget kræsne omkring hvilke blomster de kan få føde fra, samt hvilke de kan bruge til at opfostre deres larver.

Dagpåfugleøjelarve på stor nælde, foto: Morten DD Hansen

Larveplanter er fx brændenælde (stor nælde), stedmoderblomst, kællingetand eller rajgræs, og fungerer altså som sommerfuglenes børnehave. Uden larveplanter – ingen sommerfugle (-eller andre insekter).

Sidst, men overhovedet ikke mindst, er mange af de klassiske ukrudtsplanter virkelig gode spiseplanter. Det fik vi lidt hjælp til at vise os omfanget af.

Der er så meget vild mad derude – Eksperthjælp fra Thomas Laursen

De vilde planter er vigtige i vores have, også de planter som ofte bliver betegnet som ukrudt. Vi inviterede samler og gourmetkok Thomas Laursen  ud i haven, for at give os inspiration, og fortælle om de spiselige vilde planter, og han tog os på tur rundt i området omkring haven.

Vi kender begge i sagens natur de almindeligste spiselige planter og blomster, som fx ramsløg, skovsyre og hyldeblomster, men blikket for de mindre kendte vilde danske planter som Thomas havde, var en kæmpe inspiration!

Hvidmelet gåsefod, skivekamille, hyrdetaske, mælkebøtter, løgkarse og stedmoderblomst var bare nogle af de spiselige variationer vi fandt både i haven og lige udenfor. Der er meget mad i disse traditionelle ukrudtsplanter, og det er fantastisk nemt at dyrke – man skal sådan set bare lade være med at gøre noget…

Hvad der for andre ligner en kedelig grøftekant, er i virkeligheden et rigt spisekammer viste Thomas os. Det gav os en forstærket tro på at de vilde planter hørte hjemme i vores naturhave.

Ukrudt og vilde planter

Til sidst fandt vi endelig en leverandør af vilde danske planter, Urban Green. Her kunne vi endelig shoppe ukrudt og vilde planter! Dog skulle alle planterne specialbestilles og frø-opformeres, og var derfor lidt en udfordring for haveprogrammet, for de var meget små når vi fik dem, og skulle have tid til at vokse til.

Mange af de vilde planter blomstrer først 2. år, så det var også en stor udfordring for os Det var her begrebet ‘det bliver skide godt – næste år’ opstod 😉 Heldigvis var der jo også en masse frø i jorden som vi kunne bruge, bare læne os tilbage og se det spire frem! 

Vilde planter fra Urban Green

Ugens hjerneblødning

Vi vil rigtig gerne dele nogle af vores fejl. For selvom det ikke kom med på kamera, så er fejl sindsygt vigtige (*vi sluger lige vores stolthed*) – hvorfor ellers opfordre til at gå ud og eksperimentere, hvis man ikke må lave fejl? Det er her man får sin erfaring, og der er ikke så meget erfaring at trække på derude endnu, da vilde danske planter er en rimelig nye, at tænke ind i haven i Danmark. 

Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus). Vi plantede lupiner ud omkring indgangspartiet  og i en krukke. Det gjorde vi fordi de er gode bestøverplanter for humlebierne, men også fordi vi var pressede på planter, der blomstrede på dette tidlige tidspunkt. Men ak, lupiner er faktisk invasive, og skulle slet ikke have fundet vej ind i vores naturhave. Så pas på med at plante lupiner ud i jeres haver til sommer – selvom de er smukke.

Udbud og efterspørgsel

Der kommer flere udfordringer med de vilde danske planter senere i programmerne! Vi kan kun opfordre jer til at efterspørge de vilde planter, for lysten til at hjælpe, og finde løsninger er faktisk rigtig stor når man tager ud i plantecentrene. Jo flere der efterspørger vilde planter, jo større er chancen for at flere begynder at eksperimentere med det, og have det i deres sortiment. Eller du kan bare læne dig tilbage, og se hvad der kommer helt af sig selv, hvis du har lidt bedre tid end vi havde. God fornøjelse 🙂

Kamp til hækken uge 1 – Nu starter det!

Så er vi i gang!

Premieren på Kamp til Hækken er langt om længe rullet over skærmen, og vi er ret glade for resultatet – selvom det også er lidt mærkeligt at se sig selv i have-outfit på tv. Det er dog lidt vildt hvor lidt af alt arbejdet der er blevet plads til i programmet, så vi har bestemt os for løbende at supplere op, og dele ud af vores erfaringer her på bloggen, og på instagramprofilerne @livetivandkanten og @Vildskab.

Naturhaven

Hvorfor vælge at lave en naturhave? Fordi naturen først og fremmest mangler plads. Tanken med naturhaven er, at her har vi lyst og overskud til give dyr og vilde danske planter plads, mad og mulighed for at etablere sig og leve, uden det behøver at betyde man lader alt stå til.  Det handler om at give slip på noget af kontrollen, som ellers gennemsyrer mange haver, slappe lidt af og nyde det naturlige der finder vej.

Hvad der er ukrudt for dig, er højst sandsynligt en vigtig nektarkilde eller en vigtig larveplante for insekter, fx sommerfugle, og dermed vigtig for resten af fødenetværket – altså alt det der så lever af insekterne som fugle, padder og pattedyr. Det du synes er rod i haven, som afklip, stenbunker, sandbunker og gamle brændestakke, er også vigtige levesteder for dyr der finder ind i haven.  Rod og ukrudt giver altså liv i haven,  og liv i haven simpelthen så mange fede oplevelser!

Indgangspartiet – en præsentation af haven

Derfor lagde vi selvfølgelig vægt på at bruge materialer, planter og design der ville kunne danne grobund for mere liv, da vi anlagde indgangsportalen, et kæmpe insekthotel. Vi brugte lokalt egetræ fra Egeskov, nøje udvalgt og savet til i samarbejde med vores dygtige træ-pusher Bjarne. Ideen var at skabe en indgang der kunne give føde og bo til en masse smådyr, samtidig med at det var smukt og sjovt at se på. Dyrene er sådan set ligeglade med om kævlerne ligger i en bunke på jorden eller er stablet pænt og nydeligt, men det beroliger øjet og er bare kønnere at se på, når kævlerne er stablet, eller placeret i et mønster.

Træet fra indgangspartiet blev også brugt til gulv i drivhuset og stisystemet, både fordi det var smukt og bandt temaet sammen (og duftede helt fantastisk!), men også fordi det var nemt at arbejde med. Vi kan jo ikke komme udenom at vi ikke havde helt den store mængde rå muskelkraft her i starten af projektet, men det kom til efterhånden som det skred frem. Rundt om indgangspartiet blev der plantet et mylder af vilde danske planter.

Inden træskiverne blev lagt, blev der gravet ud og lagt et lag stampet stabilgrus. Efterhånden som sommeren skred frem, blev stierne mere og mere etablerede, og lignede til sidst små skovstier, hvor man kunne gå på opdagelse. Det er lidt svært at forestille sig her i starten, hvor vi kun har lavet selve indgangen, og drivhuset, og stierne flagrer lidt i det hele, men sådan er det når et tv-hold dikterer rækkefølgen af arbejdsopgaverne.

 

Det eksotiske drivhus

Drivhuset blev lidt Katrines yndlingsprojekt. Når nu alt det udenom skulle være dansk og så vildt som muligt, bestemte vi os for at drivhuset måtte blive kontrasten og det eksotiske element i haven. Vi byggede bede af askeplanker fra Egeskov, men sørgede for at der var fri adgang for planterne til jorden under drivhuset, så de kunne hente vand og næring fra den fede lerjord. Denne jord var lidt et problem for vores vilde danske planter, de skal nemlig for det meste bruge næringsfattig jord, men i drivhuset var det fantastisk, og vi kunne plante direkte i den.

Vi plantede til med de obligatoriske planter vi fik stillet som gro-opgaver af Felix, den klassiske tomat, chili og agurk, og plantede derefter ud med tagetes og basilikum.  Vi fandt en masse planter som vækkede eksotiske minder, både duftende og med store farverige blomster, og plantede dem ud i drivhuset og i krukker på gulvet. Det blev indrettet med farver og materialer fra Afrika, og fik et lille safariislæt med møblerne.

Drivhuset blev meget vigtig for os efterhånden som den danske sommer skred frem og viste sig fra sin vådeste side! Når regnen og mudderet blev for meget – det gjorde den med jævne mellemrum i sommeren 2017 – kunne vi trække os tilbage til vores oase, og nyde duften af krydderurterne, spise tomater direkte fra stilken, og kigge ud på regnen og blæsten.

Højbede – med traditionelle grøntsager og vild mad

Udover planterne i drivhuset, skulle vi lave et bed, hvor vi kunne eksperimentere med at importere vilde danske planter fra nærområdet. Vi brugte pallerammer til at lave fire højbede ude foran drivhuset. Her dyrkede vi gulerødder, grønkål, kartofler og radiser, og en græskarplante, og lavede vores lille ‘grow-lab’. Bedet blev fyldt med jord og sand, for at fortynde den næringsrige lerjord, som det ses på billedet. Det var pænt hårdt arbejde. Tung, våd ler-jord skulle l blandes op med sand. Lidt den omvendte verden at fortynde jorden, normalt tilsætter man jo næring, men sådan er det, hvis man vil have de danske vilde planter til at trives. Næringsfattig jord er efterhånden en mangelvare i Danmark. Der blev sat transplanter af bl.a. skt. hansurt, løgkarse og vild gulerod ud, og som tiden skred frem kunne det flyttes ud i haven.

Hvad har vi kastet os ud i????

Hvorfor melde sig til et haveprogram på tv? Tjaa.. det spurgte vi også hinanden om (rigtigt) mange gange, men vi ville gerne vise jer alle, at en naturvenlig have ikke behøver ligne en forladt tvangsauktion, og at man kan gøre mange ting i en almindelig have, der hjælper den trængte danske natur, også uden at gå på kompromis med havens øvrige brug. Vi ville gerne vise jer hvor mange oplevelser og fede stunder det giver, at invitere naturen helt ind på livet – og hvor hurtigt det går at det hele flytter ind.

På dette tidspunkt var vi dog ved at forstå omfanget af den opgave vi stod overfor. Ikke alene skulle der bygges en have op fra et stykke bar mark, med et meget stramt tidsbudget, der skulle også koordineres med bestillinger af planter og byggematerialer, med tv-holdet, med vejret, og ALT arbejdet foregik på f**** Fyn! Altså – der er SKØNT på Egeskov, og på Fyn – men der er godt nok langt fra Aarhus og Djursland! Alt imens vores hverdagsjob og -liv skulle passes.

For Lillis vedkommende skulle det hele også lige koordineres, så datteren kunne være i trygge og vante rammer hos sin far, når der skulle arbejdes. Det var et massivt pres, og lidt som at tage et ekstra fuldtidsjob 200 km væk. Så ja, nogle gange gik det lidt stærkt for at nå det hele, som fx med tilplantningen af forsiden af indgangsportalen, som dommerne også kommenterede på. Nå pyt – må man bare sige.

Vi blev dog enige om at det var hele besværet værd, for som der bliver sagt et par gange, hvor tit får man lov at starte en have fra scratch, og fortælle om sin passion for småkravl og ukrudt på nationalt tv, i bedste sendetid? Det var en chance vi ikke fortryder vi tog, selvom det kostede blod, sved og tårer ind i mellem, men meget mere om det i de næste afsnit.