Fra mudder til mesterværk

Tak for kampen

Så nåede vi til vejs ende i Kamp til hækken, og vi kan kun sige et kæmpe stort og velfortjent tillykke til drengene med deres sejr. Det var en smuk og dejlig have i lavede, og vi er SÅ stolte af jer – god tur til Disneyland, drenge!

Fyns største insekthotel

Vores mesterværk er selvfølgelig et gigantisk insekthotel. Insekterne i Danmark er pressede på fødekilder, men de er også pressede på steder at lave deres reder og hvor de kan putte sig, både til daglig og som overvintring. Vi er simpelthen for gode til at rydde op i vores haver, så alle de små hjørner og kroge, hvor småkravlet kan gemme sig forsvinder.

I en almindelig have vil det være et spørgsmål om ikke at rydde så meget op. Dermed ikke sagt at man bare skal slippe haven fuldstændig, men måske et hjørne eller to af haven kan udnævnes til vilde, rodede hjem til småkravl. I en nyanlagt have er det et spørgsmål om at skabe alle disse rum og fødekilder, og simpelthen bygge noget rod. Det var en af de ting der var på plads helt fra starten, at der skulle være det kæmpe insekthotel.

Insekthotellet var fuld af huller og kroge til insekterne

Udover at lave en masse af den slags hjørner og kroge, tilbyder denne form for insekthotel, også en masse dødt ved, som fødekilder for en hel række insekter og smådyr, som fx træbukkene og hjortebiller. Der mangler døde træer i vores natur, og også i vores haver, hvor det hele køres på genbrugsstationen som haveaffald.

Man kan idag flere steder købe små fine insekthoteller, hvor rodet er sat i system og ramme. Det er udmærket og rigtig fint i princippet, men mængden af plads er ikke overvældende i de små kasser. Det viser dog hvordan man nemt kan rette den påkrævede rod i rammer, for vi mennesker kan virkelig godt lide, at tingene er i ramme og danner mønstre.

Vi kunne sagtens bare smide træet i en stor bunke. Dyrene og svampene er ligeglade. Grunden til at stable det pænt er udelukkende for vores skyld. Det tog pænt lang tid at tumle rundt med de store stubbe, for at det både så pænt ud og var stabilt nok til at børn kan kravle rundt på det – og for at nå det hele, så måtte vi købe os til lidt hjælp ved vores gode ven Lars.

Træet vi brugte var nyskovet (og dermed også temmelig tungt), det havde været bedre med noget lidt ældre træ, hvor nedbrydningen allerede var gået igang, for der går nogen år før der rigtig begynder at flytte noget ind i selve træet. Istedet borede vi en hel masse huller og lavede ekstra mange små gemmesteder, for alle de små huler og huller vi lavede, kunne bruges med det samme.

Insekthotel og også et lidt større fuglehus

Insekthotellet hjalp også overordnet set vores have med at skabe rum og læ, og bandt det hele sammen med indgangspartiet, gulvet i drivhuset og stierne rundt i haven, der var i samme stil.

Generel make-over af haven

Udover at bygge det store insekthotel, fik hele haven en generel make-over. Der blev investeret i endnu mere krat og flere træer, som hassel, lind, røn og tjørn, for at skabe mere højde, læ og biodiversitet i haven. Vores spiseplads blev skiftet ud med det super dejlige trellesæt Katrine fandt på dba.dk, og som vi ville ønske vi havde fundet, dengang vi skulle lave spiseplads, for det passede virkelig godt ind, vi ville begge ønske vi kunne smugle det med hjem i vores egne haver.

Den nye spiseplads

Området bag drivhuset er ikke et område man ser så tit i tv-programmerne. Men vi havde bevist valgt at sætte drivhuset lidt inde på vores grund, så der kom en aflangt skyggestykke bagved, et ‘ubrugeligt’ stykke. Det havde en del funktioner, bla et køligere område i haven, da grunden ellers lå i fuld sol det meste af dagen. Det gav læ, skygge og et køligere område, hvor vi fx plantede sommerfuglebuske og fingerbøl, men også lod det stå meget vildt for at vise, hvad vi mener med at lade et område man ikke bruger, stå til naturen.

Krukker med kulturplanter i det vilde

Vi plantede endnu flere blomster ud i resten af haven, denne gang med fokus på de senblomstrende arter, som solhat, solbrud, hjortetrøst, kattehale, flox og asters, så haven kan tilbyde føde i så stor en del af året som muligt. Der er jo ikke kun lige i sommerferieugerne at insekterne er på vingerne.

Et stenbed og gemmested

Vi fik også tid til at eksperimentere med et par ekstra sjove bede og små gemmesteder til forskellige dyr, fx et rigtig fint stenbed i en gammel zinkbalje. hvor padder og insekter kan søge ly. Igen, er tudserne og hvad der ellers kan flytte ind, fuldstændig ligeglad med udseendet, men det er da flottere at se på end en bunke sten smidt midt i haven. Tid og tid er måske så meget sagt, men man kan lave sindssygt meget i mørke med billygterne tændt og en lille pandelampe. Det var touch and go her til sidst, og der blev arbejdet til langt ud på aftenen, og igen tidligt på morgenen.

Der arbejdes hårdt inden dommerne og juryen ankommer

På finale dagen stod det bare ned i stænger hele dagen. Men det føltes helt hjemligt, da det havde været sådan hele sommeren. Det gav dog tv-holdet lidt udfordringer, og hele det hold af 100 have-interesserede danskere der var pakket ind i regntøj og paraplyer.

Udover dommerne fik disse danskere mulighed for at besøge alle haverne, og så stemme på deres favorit. Vi fik her mulighed for at fortælle, og vise vores forskellige biodiversitetstiltag, dog havde vi slet ikke tid nok, der er jo så  meget vi gerne vil fortælle og vise frem!

Det færdige smukke drivhus

Det kan godt være det ikke var den smukkeste af de fire haver på Egeskov, men vi mener stadig, at vi har det bedste budskab, nemlig at man sagtens kan lave en pæn have der rummer plads til både os og den trængte danske natur – og vi var tro mod konceptet hele vejen igennem.

Da det endelig blev tid til at afsløre vinderen var vi trætte, men glade. Ligemeget hvad resultatet ville blive, var vi stolte af det, vi havde lavet. Selvfølgelig kunne den gode pengepræmie da hjælper lidt i hverdagen og til lidt sjove oplevelser. Og det var da mega spændende! Men drengene (Rasmus og Mathias, den Moderne Prydhave) vandt meget velfortjent. Deres have stod bare så smukt hele sommeren, fuld af gode ideer man selv kunne bliver inspireret af.

Sådan går det nogle gange 🙂

 

Vi kørter fra Egeskov og forlod vores have med god ro i maven, og var stolte af os selv og hvad vi havde præsteret.  Vi snakkede flere gange sammen de næste par dage, både fordi vi ikke helt kunne falde ned igen efter det kæmpe arbejde, og for at tjekke op på om vi var kede af resultatet… Det var vi ikke. Vi er stadig vildt stolte af vores have og synes, I skal komme på Egeskov i sommer og se det stå i alt sin pryd, for det bliver skide godt – i år 😀

 

 

 

 

 

Ja lad os bruge paller – for det er jo så nemt at arbejde med… Kamp til hækken uge 2

Udekøkken

Som deltager i Tv 2´s have-program Kamp til Hækken, var der for hver uge en bunden opgave der skulle løses. Uge 2 skulle derfor munde ud i et udekøkken.

Så snart opgaven med et udekøkken blev stillet, var vi helt sikre på fire ting. Der skulle være masser af vilde krydderurter, der skulle være hyggeligt, der skulle være et bålsted, og det skulle bygges op af genbrugte paller. For det er jo nemt at arbejde med… Eller noget.

Pallerne malede vi sorte

Underlaget

Vi fik hurtigt skaffet og malet en håndfuld paller, der ved at bliver stillet på højkant kunne udgøre bagvæggen af køkkenet, og samtidig fungere som grøn væg af krydderurter. Men først skulle “gulvet” ordnes. Vi holder meget af brændenælder og mælkebøtter, men ikke lige midt i i køkkenet. Derfor startede vi som altid med at grave ud, lægge et lag stabilgrus,  (08), planere og stampe det godt med en pladevibrator. Eller “den der stamper-ting” som den blev døbt. Til sidst et lag slotsgrus.

Sti og køkkenområde skulle først lige klargøres – se i øvrigt hvor fint ukrudtet er på vej!

Bålsted

Vi var ikke i tvivl om, at vi i stedet for den klassiske sorte kuglegrill, skulle have et bålsted. Vi er begge madglade, og elsker duften af brænderøg. Hullet til bålstedet blev gravet ud, og så foret med sten. Her skal man lige være OBS på ikke at bruge flintesten, noget der ellers er rigeligt af her på Fyn og hjemme på Djursland. Flint har nemlig den ulempe at det springer ved de høje temperaturer, så i stedet udvalgte vi marksten i nævestørrelse, af granit.

Selve køkkenet

Eftersom ingen af os havde den store erfaring med at bygge pallekøkken, snakkede vi med en dygtig tømrer, som rådgav os på konstruktionen, og vi lagde en plan – som vi næsten fulgte. De er faktisk lidt u-handy sådan nogle paller, specielt på sommerens mest blæsende eftermiddag! Men op kom de, selvom der blev jongleret lidt med dem.

Man har en plan – til man laver en ny 😉

Efter at have sat de to sider i et V, lagt lægter ind for at holde på de to opretstående paller, og lagt en bordplade på (igen ask fra Egeskov, samme type planke som vi brugte til kanterne inden i drivhuset – læs om uge 1, hvor vi lavede drivhus her), var vi altså ret sikre på, at det køkken ikke vælter nogen vegne – selvom det måske ser lidt vakkelvornt ud.
Vi har siden været nede og tjekke, og hverken efterårsstormene eller vinterens våde vejr, har fået bugt med køkkenet, det står lige så fint som den dag vi byggede det. Vi kan med sikkerhed sige, at hvis VI kan bygge det her, så kan de fleste andre altså også. Det er bare at komme igang og prøve sig frem, og hvad så hvis det betyder man sige C, D, E, F og G, for at nå i mål. Det er bare god underholdning, og ganske tilfredsstillende når man når dertil.

Shopping – Mathias-style

En vandhane og et udendørs gasblus fra byggemarkedet, service og køkkentilbehør købte vi brugt. Vi ville gerne havde haft en rigtig vask, men de planker vi havde fået, var for smalle til at kunne holde selv den mindste vask, vi kunne få fat i. Så vi endte med den simple (men fuldt funktionelle) løsning, med en spand under bordet. Det giver fleksibilitet, og det er jo et udekøkken, så det må gerne være lidt simpelt.

Vores smukke og sjove udekøkken

Så var det bare at få foret pallerne med ukrudtsdug, fylde op med jord, og så var vi klar til krydderurter! Det lyder i tv som om vi sankede alle urterne i naturen, det gjorde vi altså ikke, for der vokser ikke rosmarin, vulkansurkløver, blomsterkarse og husløg vildt i Danmark. Der var alt for meget plads i pallerne til at vi ville fylde dem op med vilde planter fra naturen, men mange af dem, bl.a. vild timian, merian, mynte, skovsyre og sødskærm, fandt vi selv. Der endte med at være over 20 forskellige slags (se listen her). Køkkenet var primært til os, men de vilde bier fandt hurtigt blomsterne i køkkenet, så det blev en win-win for alle. Vi har samlet en liste med gode råd, hvis du selv vil prøve kræfter med at sanke planter i naturen.

Og køkkenet set bagfra, med den flotte grønne væg. Krydderurterne var placeret så lys og skyggeforhold passede bedst til planten.

Agurk. Agurk. Agurk.

Vi fik også til opgave at gro agurker, så de blev sat i jorden i drivhuset så snart det stod klar. Imellem agurkerne og de andre grøntsager (cherry tomat – Sungold, og chilli – Orange habanero), satte vi tagetes og basilikum. Disse to er velkendte hjælpeplanter for specielt natskyggefamilien (som tomat og chili tilhører).

Tagetes, basilikum, tomat, chili og agurk

Tagetes holder jorden fri for nematoder og tiltrækker nytteinsekter der spiser bladlusene, basilikum forbedrer smagen af tomater, og jager flyvende skadedyr bort pga. sin stærke lugt. Det viste sig at være en god ide, vi havde i hvert fald ingen problemer med skadedyr overhovedet. Og vi høstede så SINDSSYGT mange agurker, at vi åd og åd af dem, og gav væk til alle der så meget som nærmede sig haven!

Agurk..

Vi fik derfor også hurtigt oprettet en kompostbunke lige ved siden af drivhuset, så vi kunne tænke i at re-cirkulere noget af næringen, og alt det plantemateriale vi måtte fjerne fra grøntsagerne. Det skete et par gange at både tomaterne og agurkerne kollapsede under deres egen vægt og knækkede snoren de var hængt op med.

Agurk..

Det var nok fordi vi ikke dyrkede i plastiksække, men direkte i jorden, der var fed og leret, og fuld af krudt. Vi bor jo begge et stykke fra smukke Egeskov Slot på Fyn, hvor haverne var anlagt, og var derfor nød til at tænke i løsninger, der ikke krævede ret meget daglig nusseri. At plante direkte i jorden gav os en smule mere buffer på at skulle vande, da det var en temmelig våd sommer. Dog havde vi heldigvis søde naboer og hjælp fra de dygtige gartnerne på Egeskov, til lige at tjekke om alt var i orden, ellers var det nok ikke gået.

Og lidt flere agurker….

Vores køkken blev hurtigt tilholdsstedet, når vejret ellers ikke lige tvang hos ind i drivhuset. Her kunne der drikkes kaffe, duftes til vores krydderurter, hentes vand og finde service, når der skulle skæres agurk fra drivhuset til madpakken. Kort sagt, endte vores køkken med, at blive en fint integreret del af vores have, et køkken vi begge ville ønske vi kunne tage med hjem, men vi må jo bare bygge et nyt 😉