Fra mudder til mesterværk

Tak for kampen

Så nåede vi til vejs ende i Kamp til hækken, og vi kan kun sige et kæmpe stort og velfortjent tillykke til drengene med deres sejr. Det var en smuk og dejlig have i lavede, og vi er SÅ stolte af jer – god tur til Disneyland, drenge!

Fyns største insekthotel

Vores mesterværk er selvfølgelig et gigantisk insekthotel. Insekterne i Danmark er pressede på fødekilder, men de er også pressede på steder at lave deres reder og hvor de kan putte sig, både til daglig og som overvintring. Vi er simpelthen for gode til at rydde op i vores haver, så alle de små hjørner og kroge, hvor småkravlet kan gemme sig forsvinder.

I en almindelig have vil det være et spørgsmål om ikke at rydde så meget op. Dermed ikke sagt at man bare skal slippe haven fuldstændig, men måske et hjørne eller to af haven kan udnævnes til vilde, rodede hjem til småkravl. I en nyanlagt have er det et spørgsmål om at skabe alle disse rum og fødekilder, og simpelthen bygge noget rod. Det var en af de ting der var på plads helt fra starten, at der skulle være det kæmpe insekthotel.

Insekthotellet var fuld af huller og kroge til insekterne

Udover at lave en masse af den slags hjørner og kroge, tilbyder denne form for insekthotel, også en masse dødt ved, som fødekilder for en hel række insekter og smådyr, som fx træbukkene og hjortebiller. Der mangler døde træer i vores natur, og også i vores haver, hvor det hele køres på genbrugsstationen som haveaffald.

Man kan idag flere steder købe små fine insekthoteller, hvor rodet er sat i system og ramme. Det er udmærket og rigtig fint i princippet, men mængden af plads er ikke overvældende i de små kasser. Det viser dog hvordan man nemt kan rette den påkrævede rod i rammer, for vi mennesker kan virkelig godt lide, at tingene er i ramme og danner mønstre.

Vi kunne sagtens bare smide træet i en stor bunke. Dyrene og svampene er ligeglade. Grunden til at stable det pænt er udelukkende for vores skyld. Det tog pænt lang tid at tumle rundt med de store stubbe, for at det både så pænt ud og var stabilt nok til at børn kan kravle rundt på det – og for at nå det hele, så måtte vi købe os til lidt hjælp ved vores gode ven Lars.

Træet vi brugte var nyskovet (og dermed også temmelig tungt), det havde været bedre med noget lidt ældre træ, hvor nedbrydningen allerede var gået igang, for der går nogen år før der rigtig begynder at flytte noget ind i selve træet. Istedet borede vi en hel masse huller og lavede ekstra mange små gemmesteder, for alle de små huler og huller vi lavede, kunne bruges med det samme.

Insekthotel og også et lidt større fuglehus

Insekthotellet hjalp også overordnet set vores have med at skabe rum og læ, og bandt det hele sammen med indgangspartiet, gulvet i drivhuset og stierne rundt i haven, der var i samme stil.

Generel make-over af haven

Udover at bygge det store insekthotel, fik hele haven en generel make-over. Der blev investeret i endnu mere krat og flere træer, som hassel, lind, røn og tjørn, for at skabe mere højde, læ og biodiversitet i haven. Vores spiseplads blev skiftet ud med det super dejlige trellesæt Katrine fandt på dba.dk, og som vi ville ønske vi havde fundet, dengang vi skulle lave spiseplads, for det passede virkelig godt ind, vi ville begge ønske vi kunne smugle det med hjem i vores egne haver.

Den nye spiseplads

Området bag drivhuset er ikke et område man ser så tit i tv-programmerne. Men vi havde bevist valgt at sætte drivhuset lidt inde på vores grund, så der kom en aflangt skyggestykke bagved, et ‘ubrugeligt’ stykke. Det havde en del funktioner, bla et køligere område i haven, da grunden ellers lå i fuld sol det meste af dagen. Det gav læ, skygge og et køligere område, hvor vi fx plantede sommerfuglebuske og fingerbøl, men også lod det stå meget vildt for at vise, hvad vi mener med at lade et område man ikke bruger, stå til naturen.

Krukker med kulturplanter i det vilde

Vi plantede endnu flere blomster ud i resten af haven, denne gang med fokus på de senblomstrende arter, som solhat, solbrud, hjortetrøst, kattehale, flox og asters, så haven kan tilbyde føde i så stor en del af året som muligt. Der er jo ikke kun lige i sommerferieugerne at insekterne er på vingerne.

Et stenbed og gemmested

Vi fik også tid til at eksperimentere med et par ekstra sjove bede og små gemmesteder til forskellige dyr, fx et rigtig fint stenbed i en gammel zinkbalje. hvor padder og insekter kan søge ly. Igen, er tudserne og hvad der ellers kan flytte ind, fuldstændig ligeglad med udseendet, men det er da flottere at se på end en bunke sten smidt midt i haven. Tid og tid er måske så meget sagt, men man kan lave sindssygt meget i mørke med billygterne tændt og en lille pandelampe. Det var touch and go her til sidst, og der blev arbejdet til langt ud på aftenen, og igen tidligt på morgenen.

Der arbejdes hårdt inden dommerne og juryen ankommer

På finale dagen stod det bare ned i stænger hele dagen. Men det føltes helt hjemligt, da det havde været sådan hele sommeren. Det gav dog tv-holdet lidt udfordringer, og hele det hold af 100 have-interesserede danskere der var pakket ind i regntøj og paraplyer.

Udover dommerne fik disse danskere mulighed for at besøge alle haverne, og så stemme på deres favorit. Vi fik her mulighed for at fortælle, og vise vores forskellige biodiversitetstiltag, dog havde vi slet ikke tid nok, der er jo så  meget vi gerne vil fortælle og vise frem!

Det færdige smukke drivhus

Det kan godt være det ikke var den smukkeste af de fire haver på Egeskov, men vi mener stadig, at vi har det bedste budskab, nemlig at man sagtens kan lave en pæn have der rummer plads til både os og den trængte danske natur – og vi var tro mod konceptet hele vejen igennem.

Da det endelig blev tid til at afsløre vinderen var vi trætte, men glade. Ligemeget hvad resultatet ville blive, var vi stolte af det, vi havde lavet. Selvfølgelig kunne den gode pengepræmie da hjælper lidt i hverdagen og til lidt sjove oplevelser. Og det var da mega spændende! Men drengene (Rasmus og Mathias, den Moderne Prydhave) vandt meget velfortjent. Deres have stod bare så smukt hele sommeren, fuld af gode ideer man selv kunne bliver inspireret af.

Sådan går det nogle gange 🙂

 

Vi kørter fra Egeskov og forlod vores have med god ro i maven, og var stolte af os selv og hvad vi havde præsteret.  Vi snakkede flere gange sammen de næste par dage, både fordi vi ikke helt kunne falde ned igen efter det kæmpe arbejde, og for at tjekke op på om vi var kede af resultatet… Det var vi ikke. Vi er stadig vildt stolte af vores have og synes, I skal komme på Egeskov i sommer og se det stå i alt sin pryd, for det bliver skide godt – i år 😀

 

 

 

 

 

10 måder at få mere vand i haven

Jeg havde lige fornøjelsen af at se et par dejlige vandsalamandere i mit lille vandhul i haven, så det blev motivationen til at skrive lidt om vand i haven. Vand er vigtigt at have i haven – der er ingen vej udenom. Alle organismer skal bruge vand på et eller andet plan, og det er et nødvendigt element i en vild have, hvis man spørger mig.

Kan du se den? En vandsalamander-hun sidder helt stille som jeg filmer hende. Fra mit eget vandhul i haven, en lille bitte plastik havedam. Der er så meget liv tilknyttet vandet i haven, det er bare med at komme igang så man kan få del i alle de oplevelser det medbringer

Inden man går i gang med at planlægge et større eller mindre indgreb på haven, er der et par ting man skal overveje, for at få den største glæde af vandet og dets dyre- og planteliv. Det har jeg samlet i denne liste – brug hvad der passer bedst i netop din have

En underskål med vand er en oase for mange dyr i haven. Foto Jacob Vinjegård
  1. Hav altid et element af frisk vand i haven – husk at fylde op hvis det fordamper, og hav gerne vand både i jordhøjde og hævet op, så både krybende og flyvende dyr har rig mulighed for at drikke
  2. En urtepotteskål med vand i udkanten af haven
  3. Et gammeldags fuglebad, eller hvilken som helst anden container, så længe det giver dyr adgang til vandet, måske byg en lille rampe op til kanten
  4. En spand gravet ned og fyldt med sten, så dyrene kan komme op, selvom vandstanden falder
  5. Et sumpet område hvis de naturlige forhold er til det – giver skjul til en masse dyr, og en anderledes plantesammensætning end i resten af haven (biodiversitet!)
  6. En lille havedam, fx af de formstøbte udgaver den nemt kan graves ned og fjernes igen (- medmindre der flytter en salamanderfamilie ind, så må den blive ;)). Kønne er de ikke, men de virker fortrinligt!
  7. En større sø kan graves ud hvis haven er stor nok til det -Jo større sø, des mindre vedligehold, det finder hurtigere en balance
  8. Undgå at udsætte fisk som guldfisk, koi-karper eller lignende, de tilfører vandet stor mængde næring der kan give algeproblemer, og kødædende fisk spiser også alle de små larver og haletudser som gerne skulle finde ind i havens vandhul
  9. Plant gerne danske vandplanter ud i søen (se fx her for plante-inspiration)
  10. Kickstart din vandhul med en spandfuld vand fra en nærliggende sø, det indfører en masse larver og organismer
Man kan også biodiversitets-pimpe eksisterende vandhullet og havedamme – her Ålefangeren i Aarhus C. Foto Lars Brøndum

Et lille vandhul skal helst ligge i fuld sol så den kan blive varmet op så tidligt på sæsonen som muligt. Derudover kan det være en fordel hvis der er fri adgang til vestenvinden, den hjælper til at ilte vandet og holde overfladen fri fra at andemad tager helt over.

Et lille vandhul under en plante, kan have virkelig mange smådyr boende. Et vandhul på denne størrelse bliver nok ret grøn af alger det fri, men da det er skygget fra solen kan man holde algerne nede.

Hvis man gerne vil begrænse fordampningen om sommeren og lave skygge til dyrene i vandhullet, kan man sætte nogle sumpplanter i syd enden, eller lade det skygge helt for solen, fx blå og gul iris, dunhammer eller tagrør. Sådan er der frit til solen tidligt om foråret, når der er mest brug for varmen, og står i fuld flor når sommersolen er kraftigst og skygger de for den værste sol mod syd.

Mit eget, ret grimme og lille bitte, vandhul i haven. Det var nemt at grave ned, og mit første sø-anlæg da jeg overtog haven i sin tid. Der er her salamander-parret er flyttet ind og yngler. Mere skal der ikke til 🙂

Vær tålmodighed. Det godt kan tage nogle sæsoner før der er balance i vandhullet, derfor kan den godt virke grøn og sumpet de første par år, det er normalt. Fjern gerne nedfaldne blade og algevækst, på den måde fjerner man også næring fra vandet. Derfor er det også en dårlig ide at anlægge vandhullet under store træer, hvor der falder en masse visne blade den i vandet.

Fra haven på Egeskov, en stor lysåben sø er guld værd, men også hårdt arbejde at anlægge, og ikke alle haver har pladsen til det.

Når først vandhullet er anlagt, så går der ikke længe inden de første beboere flytter ind. Nogle af de første, der finder frem til en nyanlagt sø er guldsmedene. De er meget mobile og flytter sig langt i deres søgen efter en mage og et passende sted at lægge deres æg. Nymferne udvikler sig hurtigt til grådige rovdyr, der virker som taget ud af en Alien film.  Derefter følger bug- og rygsvømmere, vandkalve, hvirvlere, skøjteløbere og andre flyvende insekter, hvis yngel er knyttet til vand. Når først livet i vandet har indfundet sig, så kan man bruge mange timer på at sidde og kigge på livet i og omkring vandhullet.

Blå libel en af de arter af guldsmede der er mest almindelige. Foto Morten DD Hansen

 

Sø og shelter, ren afslapning – i hvert fald bagefter… Kamp til hækken uge 5

Det er efterhånden ret moderne at tage på shelterture i naturen, men man behøver altså ikke tage så langt. En shelter i haven og et lille vandhul og du kan opnå samme effekt. Katrine finder hendes ro i skoven (læs mere her), men Lilli bruger vand, så selvfølgelig skulle der være en sø et sted i vores naturhave.

Hvorfor en sø?

Søen er jo ikke kun for at vi kan sidde og kigge på den,  den er selvfølgelig også til havens dyr. Man kan godt have en have uden vand, men udover at vandet i sig selv giver plads til en hel bunke af arter af både insekter, padder, land- og vandplanter, er vand også livsnødvendigt for resten af havens liv. Og der gik faktisk kun få timer efter at det første vand var hældt i søen, så sværmede de første guldsmede og sommerfugle omkring vandet!

Vi kunne måske havde nøjes med en lille havedam, en af de der færdigstøbte plastbassiner, men næh nej, igen gør vi det ikke nemt for os selv. Det skal ligne og være en rigtig sø.  Vi havde allerede gravet ud til den i første afsnit, da vi debuterede både på tv og i minigraveren (læs mere her).

Debut i minigraver for åben skærm. Ingen af os vidste hvordan man kørte minigraver, så vi måtte lære det på stedet ved at prøve os lidt frem, ved at følge instruktionerne der var klistret på vinduet. Det gik fint, omend lidt langsomt. Og der var lidt bekymring når Katrine kom for tæt på det fine (og pludselig meget skrøbeligt udseende) drivhus.

Først ryddes området for “ukrudt”

Søområdet blev ryddet for de vilde planter vi havde ladet gro (og nej det var ikke fordi vi er dovne at vi har ladet ukrudtet gro, det var en klar strategi vi havde, for at området kunne være nyttigt for insekterne, når vi alligevel ikke brugte det, se det beskrevet her).  Det tog en dags tid, især fordi helbreddet hos Lilli ikke var, til ret meget andet, end at filme den hårdtarbejdende Katrine. En af de få gange vi faktisk havde overskud til at filme selv. Da det stod ryddet, gravede vi det nederste bund til frostfrit (over 70 cm dybt), lavede forskellige niveauer i siderne, så planter havde et sted at vokse, og dyr kunne komme i og op af vandet, og lagde en underdug ned.

Ryddet, levelleret, ryddet for alle småsten og klar til dugen! Vi føler os ret seje over det store arbejde er klaret, bagved ligger shelteren og venter på at blive samlet.

Den lidt for tunge dug

Så blev det tid til at lægge dugen på. Hvad der ikke bliver vist i programmet er at der nok var 3 gange så meget dug som vi skulle bruge! Plantecenteret havde været utrolig søde og gavmilde, og havde givet os resten af rullen, og det var derfor den var så tung at løfte rundt på.  Der var simpelthen bare SÅ meget membran, det var helt åndsvagt! Vi blev ved og ved med at folde ud, indtil det fyldte næsten resten af haven!

Der var over 200m2 dug til søen, det var alt alt for meget, og gjorde øvelsen noget mere besværlig.

Nå, men det hele blev lagt ned med lidt besvær, og med lidt hjælp fra de søde naboer, og så fyldte vi vand i. Det var en af de få varme weekender der var denne sommer, hvilket var dejligt, men betød også at vandtrykket var virkeligt svagt, så det tog næsten hele weekenden at få fyldt den op. Efter vandet var kommet i kunne vi skære dugen til, og begynde at lægge sten på hele vejen rundt.

Shelter

Som den danske sommer skred frem, med regnvejr og blæst, blev vi efterhånden ret enige om, at vores afslapningsområde skulle være noget med tag over, så man kunne komme i læ. Vi ææælsker at tage i shelter, og blev ret hurtige enige om, at det var det perfekte afslapningsområde for vores have. Med en shelter kan man faktisk overnatte ude hele året rundt, og med udsigt til søen er der også perfekt til at hygge, snakke, drikke kaffe, spise en madpakke eller bare sidde og være lidt. 

Hverken helbredet eller kræfterne var særligt tip top længere. Lilli havde en drilsk bihulebetændelse på dette tidspunkt, og måtte lige tage sig en slapper på kanten af den nye sø. Men hun gav ikke op, så det er ikke kun Katrine der er stædig 😉

Heldigvis havde vi lidt ekstra penge til at hyre en hjælpende hånd, for vi kørte virkelig på de allersidste kræfter på dette tidspunkt. Ryggen gjorde ondt, knæene gjorde ondt, håndledene gjorde ondt, og vi kunne simpelthen ikke løfte de store moduler på plads selv. Som et Ikea-samlesæt i overstørrelse, uden brugsvejledning. Tak til Thorbjørn “Stærk mand”! 

I mellemtiden kom Thorbjørn og hjalp os med at samle shelteren, det var de bedste penge brugt i afslapningsområdet. Det blev timet virkelig godt for lige som den stod klar, var vi nødt til at søge ly for regnen. Det perfekte afslapningsområde.

Ikke flere eksotiske blomster i vores have!

Dugen i søen blev langs kanten dækket med en masse sten og sandjord, Vi byggede et stendige mod nord, da det bliver varmet hurtigt på af solen i det tidlige forår og om morgenen, når solen bliver reflekteret i vandet, og bliver dobbelt så stærk.

Dette lille stendige blev plantet til med forskellige arter af lavtvoksende, tørkeelskende planter som ville kunne klare sig uden for meget vand, fx smalbladet timian, sankthansurt og stenbræk. Vi lod der også være en masse huller mellem stenene, så frøer, tudser og salamandre kunne gemme sig derinde.

Der blev plantet rigtig mange planter ud omkring søen, også selvom det på tv ikke ser ud af meget.

Det næringsfattige jord vi valgte at køre på ovenpå dugen, var fordi vi ønskede at kanten skulle være dækket af danske engplanter, og at vi ikke ville have en masse næring skulle løbe herfra ned i søen og gøre den grøn. Vi satte over 300 små danske plugs med over 30 forskellige arter af engplanter rundt om søen, så vi grinte lidt indvendigt, da dommerne igen nævnte at vi skulle have sat flere planter, for der var for meget bar jord. 

Vi har intet imod bar jord i vores have, for der er faktisk rigtigt mange insekter der bruger bar jord til at bygge reder (se forklaringen i Lars’ gæsteblog her), så det var fint med os. Men det var ikke den der ‘instant’ have som dommerne efterspurgte. Det bliver skide godt – næste år, grinte vi. I det her område valgte vi IKKE at gå på kompromis med jorden og planterne, da mange af de eksotiske kræver væsentligt mere næring i jorden. Der var allerede rigeligt af flotte blomstrende eksotiske arter i vores spiseområde, så selvfølgelig skulle vi ikke have mere af det, vi skulle udnytte de habitat-typer søen og gruset skabte, så vi kan få endnu flere af de sjældne og pressede danske planter og insekter i vores naturhave. 

Det var ikke vigtigt for os at få dækket jorden til, det vigtige var at få sørget for den rigtige planter trivedes, og lade noget varm tør jord stå til jordlevende vilde bier.

Igen var der ikke megen hjalp hos plantecenteret

Så skulle der planter i søen. Vi fik igen planter fra private leverandører og samlede selv i naturen, da de eneste planer vi kunne få fra plantecenteret var ret trætte på denne tid af året (sidst i august). Selvom vi ryddede det lokale plantecenter for vandplanter så battede det ikke ret meget i den store sø. Så vi var ude at finde ‘private planter’. Et par store åkander, frøbid, brøndkarse, pindsvineknop, dunhammer og en enkelt forkølet skeblad blev det til.

Ingen guldfisk

Vi satte ingen fisk ud i søen, for i en natursø skal der være plads til alt det naturlige, og fisk spiser hurtigt alle insektlarverne.  Med det samme flyttede der et mylder af liv ind i søen, med grøn frø, stor salamander, guldsmede, rygsvømmere, vandkalve og alt muligt andet godt.

Søen voksede hurtigt til og blev fyldt med liv.

Pimp den shelter

Så kom turen til at få pimpet shelteren og området bag. Vi havde bestemt os for at shelteren skulle gemmes væk i et krat af pil og pors, så man havde en fornemmelse af at være trukket tilbage i buskadset, og ligge lidt gemt så man uforstyrret kunne sidde, og betragte alt livet i søen og haven udfolde sig. Valget faldt specifikt på pil da den blomstrer helt vildt i det tidlige forår, og er en af de vigtigste insektplanter på denne tid af året.

Shelteren med pil og mose-naturtype omkring.

Igen kunne vi ikke få de planter vi ønskede os, på dette tidspunkt hos plantecenteret, så vi fandt gennem de lokale kontakter, en pilproducent som havde træer vi kunne tage ud og grave op. Det blev til 12 høje og flotte gråpil, 5 mosepors, og så satte vi et nogle hassel vi havde til overs fra skoven, for at få lidt farvespil ind i vegetationen. Så selvom dommerne efterlyste træer, var der faktisk sat 20 buske og træer ved shelteren. Et virkelig fint krat med mad til insekterne i det tidlige forår, og ly og redeplads til fuglene resten af året.

Udsigten fra shelteren ud over søen og haven.

Afslappende stenalderfjernsyn

Vi fyldte shelteren med madrasser, skind og puder, så man kunne ligge i lidt luksus, og satte også flagermuselygter og et lille bålfad op. Det at kigge på vand og ild, er virkelig godt stenalderfjernsyn, og gør altså bare noget ved sjælen. Den naturlige ro vi skabte i skoven blev genskabt i afslapningsområdet, og vi var ovenud lykkelige for vores resultat.

Det færdige område.