Fra mudder til mesterværk

Tak for kampen

Så nåede vi til vejs ende i Kamp til hækken, og vi kan kun sige et kæmpe stort og velfortjent tillykke til drengene med deres sejr. Det var en smuk og dejlig have i lavede, og vi er SÅ stolte af jer – god tur til Disneyland, drenge!

Fyns største insekthotel

Vores mesterværk er selvfølgelig et gigantisk insekthotel. Insekterne i Danmark er pressede på fødekilder, men de er også pressede på steder at lave deres reder og hvor de kan putte sig, både til daglig og som overvintring. Vi er simpelthen for gode til at rydde op i vores haver, så alle de små hjørner og kroge, hvor småkravlet kan gemme sig forsvinder.

I en almindelig have vil det være et spørgsmål om ikke at rydde så meget op. Dermed ikke sagt at man bare skal slippe haven fuldstændig, men måske et hjørne eller to af haven kan udnævnes til vilde, rodede hjem til småkravl. I en nyanlagt have er det et spørgsmål om at skabe alle disse rum og fødekilder, og simpelthen bygge noget rod. Det var en af de ting der var på plads helt fra starten, at der skulle være det kæmpe insekthotel.

Insekthotellet var fuld af huller og kroge til insekterne

Udover at lave en masse af den slags hjørner og kroge, tilbyder denne form for insekthotel, også en masse dødt ved, som fødekilder for en hel række insekter og smådyr, som fx træbukkene og hjortebiller. Der mangler døde træer i vores natur, og også i vores haver, hvor det hele køres på genbrugsstationen som haveaffald.

Man kan idag flere steder købe små fine insekthoteller, hvor rodet er sat i system og ramme. Det er udmærket og rigtig fint i princippet, men mængden af plads er ikke overvældende i de små kasser. Det viser dog hvordan man nemt kan rette den påkrævede rod i rammer, for vi mennesker kan virkelig godt lide, at tingene er i ramme og danner mønstre.

Vi kunne sagtens bare smide træet i en stor bunke. Dyrene og svampene er ligeglade. Grunden til at stable det pænt er udelukkende for vores skyld. Det tog pænt lang tid at tumle rundt med de store stubbe, for at det både så pænt ud og var stabilt nok til at børn kan kravle rundt på det – og for at nå det hele, så måtte vi købe os til lidt hjælp ved vores gode ven Lars.

Træet vi brugte var nyskovet (og dermed også temmelig tungt), det havde været bedre med noget lidt ældre træ, hvor nedbrydningen allerede var gået igang, for der går nogen år før der rigtig begynder at flytte noget ind i selve træet. Istedet borede vi en hel masse huller og lavede ekstra mange små gemmesteder, for alle de små huler og huller vi lavede, kunne bruges med det samme.

Insekthotel og også et lidt større fuglehus

Insekthotellet hjalp også overordnet set vores have med at skabe rum og læ, og bandt det hele sammen med indgangspartiet, gulvet i drivhuset og stierne rundt i haven, der var i samme stil.

Generel make-over af haven

Udover at bygge det store insekthotel, fik hele haven en generel make-over. Der blev investeret i endnu mere krat og flere træer, som hassel, lind, røn og tjørn, for at skabe mere højde, læ og biodiversitet i haven. Vores spiseplads blev skiftet ud med det super dejlige trellesæt Katrine fandt på dba.dk, og som vi ville ønske vi havde fundet, dengang vi skulle lave spiseplads, for det passede virkelig godt ind, vi ville begge ønske vi kunne smugle det med hjem i vores egne haver.

Den nye spiseplads

Området bag drivhuset er ikke et område man ser så tit i tv-programmerne. Men vi havde bevist valgt at sætte drivhuset lidt inde på vores grund, så der kom en aflangt skyggestykke bagved, et ‘ubrugeligt’ stykke. Det havde en del funktioner, bla et køligere område i haven, da grunden ellers lå i fuld sol det meste af dagen. Det gav læ, skygge og et køligere område, hvor vi fx plantede sommerfuglebuske og fingerbøl, men også lod det stå meget vildt for at vise, hvad vi mener med at lade et område man ikke bruger, stå til naturen.

Krukker med kulturplanter i det vilde

Vi plantede endnu flere blomster ud i resten af haven, denne gang med fokus på de senblomstrende arter, som solhat, solbrud, hjortetrøst, kattehale, flox og asters, så haven kan tilbyde føde i så stor en del af året som muligt. Der er jo ikke kun lige i sommerferieugerne at insekterne er på vingerne.

Et stenbed og gemmested

Vi fik også tid til at eksperimentere med et par ekstra sjove bede og små gemmesteder til forskellige dyr, fx et rigtig fint stenbed i en gammel zinkbalje. hvor padder og insekter kan søge ly. Igen, er tudserne og hvad der ellers kan flytte ind, fuldstændig ligeglad med udseendet, men det er da flottere at se på end en bunke sten smidt midt i haven. Tid og tid er måske så meget sagt, men man kan lave sindssygt meget i mørke med billygterne tændt og en lille pandelampe. Det var touch and go her til sidst, og der blev arbejdet til langt ud på aftenen, og igen tidligt på morgenen.

Der arbejdes hårdt inden dommerne og juryen ankommer

På finale dagen stod det bare ned i stænger hele dagen. Men det føltes helt hjemligt, da det havde været sådan hele sommeren. Det gav dog tv-holdet lidt udfordringer, og hele det hold af 100 have-interesserede danskere der var pakket ind i regntøj og paraplyer.

Udover dommerne fik disse danskere mulighed for at besøge alle haverne, og så stemme på deres favorit. Vi fik her mulighed for at fortælle, og vise vores forskellige biodiversitetstiltag, dog havde vi slet ikke tid nok, der er jo så  meget vi gerne vil fortælle og vise frem!

Det færdige smukke drivhus

Det kan godt være det ikke var den smukkeste af de fire haver på Egeskov, men vi mener stadig, at vi har det bedste budskab, nemlig at man sagtens kan lave en pæn have der rummer plads til både os og den trængte danske natur – og vi var tro mod konceptet hele vejen igennem.

Da det endelig blev tid til at afsløre vinderen var vi trætte, men glade. Ligemeget hvad resultatet ville blive, var vi stolte af det, vi havde lavet. Selvfølgelig kunne den gode pengepræmie da hjælper lidt i hverdagen og til lidt sjove oplevelser. Og det var da mega spændende! Men drengene (Rasmus og Mathias, den Moderne Prydhave) vandt meget velfortjent. Deres have stod bare så smukt hele sommeren, fuld af gode ideer man selv kunne bliver inspireret af.

Sådan går det nogle gange 🙂

 

Vi kørter fra Egeskov og forlod vores have med god ro i maven, og var stolte af os selv og hvad vi havde præsteret.  Vi snakkede flere gange sammen de næste par dage, både fordi vi ikke helt kunne falde ned igen efter det kæmpe arbejde, og for at tjekke op på om vi var kede af resultatet… Det var vi ikke. Vi er stadig vildt stolte af vores have og synes, I skal komme på Egeskov i sommer og se det stå i alt sin pryd, for det bliver skide godt – i år 😀

 

 

 

 

 

Sø og shelter, ren afslapning – i hvert fald bagefter… Kamp til hækken uge 5

Det er efterhånden ret moderne at tage på shelterture i naturen, men man behøver altså ikke tage så langt. En shelter i haven og et lille vandhul og du kan opnå samme effekt. Katrine finder hendes ro i skoven (læs mere her), men Lilli bruger vand, så selvfølgelig skulle der være en sø et sted i vores naturhave.

Hvorfor en sø?

Søen er jo ikke kun for at vi kan sidde og kigge på den,  den er selvfølgelig også til havens dyr. Man kan godt have en have uden vand, men udover at vandet i sig selv giver plads til en hel bunke af arter af både insekter, padder, land- og vandplanter, er vand også livsnødvendigt for resten af havens liv. Og der gik faktisk kun få timer efter at det første vand var hældt i søen, så sværmede de første guldsmede og sommerfugle omkring vandet!

Vi kunne måske havde nøjes med en lille havedam, en af de der færdigstøbte plastbassiner, men næh nej, igen gør vi det ikke nemt for os selv. Det skal ligne og være en rigtig sø.  Vi havde allerede gravet ud til den i første afsnit, da vi debuterede både på tv og i minigraveren (læs mere her).

Debut i minigraver for åben skærm. Ingen af os vidste hvordan man kørte minigraver, så vi måtte lære det på stedet ved at prøve os lidt frem, ved at følge instruktionerne der var klistret på vinduet. Det gik fint, omend lidt langsomt. Og der var lidt bekymring når Katrine kom for tæt på det fine (og pludselig meget skrøbeligt udseende) drivhus.

Først ryddes området for “ukrudt”

Søområdet blev ryddet for de vilde planter vi havde ladet gro (og nej det var ikke fordi vi er dovne at vi har ladet ukrudtet gro, det var en klar strategi vi havde, for at området kunne være nyttigt for insekterne, når vi alligevel ikke brugte det, se det beskrevet her).  Det tog en dags tid, især fordi helbreddet hos Lilli ikke var, til ret meget andet, end at filme den hårdtarbejdende Katrine. En af de få gange vi faktisk havde overskud til at filme selv. Da det stod ryddet, gravede vi det nederste bund til frostfrit (over 70 cm dybt), lavede forskellige niveauer i siderne, så planter havde et sted at vokse, og dyr kunne komme i og op af vandet, og lagde en underdug ned.

Ryddet, levelleret, ryddet for alle småsten og klar til dugen! Vi føler os ret seje over det store arbejde er klaret, bagved ligger shelteren og venter på at blive samlet.

Den lidt for tunge dug

Så blev det tid til at lægge dugen på. Hvad der ikke bliver vist i programmet er at der nok var 3 gange så meget dug som vi skulle bruge! Plantecenteret havde været utrolig søde og gavmilde, og havde givet os resten af rullen, og det var derfor den var så tung at løfte rundt på.  Der var simpelthen bare SÅ meget membran, det var helt åndsvagt! Vi blev ved og ved med at folde ud, indtil det fyldte næsten resten af haven!

Der var over 200m2 dug til søen, det var alt alt for meget, og gjorde øvelsen noget mere besværlig.

Nå, men det hele blev lagt ned med lidt besvær, og med lidt hjælp fra de søde naboer, og så fyldte vi vand i. Det var en af de få varme weekender der var denne sommer, hvilket var dejligt, men betød også at vandtrykket var virkeligt svagt, så det tog næsten hele weekenden at få fyldt den op. Efter vandet var kommet i kunne vi skære dugen til, og begynde at lægge sten på hele vejen rundt.

Shelter

Som den danske sommer skred frem, med regnvejr og blæst, blev vi efterhånden ret enige om, at vores afslapningsområde skulle være noget med tag over, så man kunne komme i læ. Vi ææælsker at tage i shelter, og blev ret hurtige enige om, at det var det perfekte afslapningsområde for vores have. Med en shelter kan man faktisk overnatte ude hele året rundt, og med udsigt til søen er der også perfekt til at hygge, snakke, drikke kaffe, spise en madpakke eller bare sidde og være lidt. 

Hverken helbredet eller kræfterne var særligt tip top længere. Lilli havde en drilsk bihulebetændelse på dette tidspunkt, og måtte lige tage sig en slapper på kanten af den nye sø. Men hun gav ikke op, så det er ikke kun Katrine der er stædig 😉

Heldigvis havde vi lidt ekstra penge til at hyre en hjælpende hånd, for vi kørte virkelig på de allersidste kræfter på dette tidspunkt. Ryggen gjorde ondt, knæene gjorde ondt, håndledene gjorde ondt, og vi kunne simpelthen ikke løfte de store moduler på plads selv. Som et Ikea-samlesæt i overstørrelse, uden brugsvejledning. Tak til Thorbjørn “Stærk mand”! 

I mellemtiden kom Thorbjørn og hjalp os med at samle shelteren, det var de bedste penge brugt i afslapningsområdet. Det blev timet virkelig godt for lige som den stod klar, var vi nødt til at søge ly for regnen. Det perfekte afslapningsområde.

Ikke flere eksotiske blomster i vores have!

Dugen i søen blev langs kanten dækket med en masse sten og sandjord, Vi byggede et stendige mod nord, da det bliver varmet hurtigt på af solen i det tidlige forår og om morgenen, når solen bliver reflekteret i vandet, og bliver dobbelt så stærk.

Dette lille stendige blev plantet til med forskellige arter af lavtvoksende, tørkeelskende planter som ville kunne klare sig uden for meget vand, fx smalbladet timian, sankthansurt og stenbræk. Vi lod der også være en masse huller mellem stenene, så frøer, tudser og salamandre kunne gemme sig derinde.

Der blev plantet rigtig mange planter ud omkring søen, også selvom det på tv ikke ser ud af meget.

Det næringsfattige jord vi valgte at køre på ovenpå dugen, var fordi vi ønskede at kanten skulle være dækket af danske engplanter, og at vi ikke ville have en masse næring skulle løbe herfra ned i søen og gøre den grøn. Vi satte over 300 små danske plugs med over 30 forskellige arter af engplanter rundt om søen, så vi grinte lidt indvendigt, da dommerne igen nævnte at vi skulle have sat flere planter, for der var for meget bar jord. 

Vi har intet imod bar jord i vores have, for der er faktisk rigtigt mange insekter der bruger bar jord til at bygge reder (se forklaringen i Lars’ gæsteblog her), så det var fint med os. Men det var ikke den der ‘instant’ have som dommerne efterspurgte. Det bliver skide godt – næste år, grinte vi. I det her område valgte vi IKKE at gå på kompromis med jorden og planterne, da mange af de eksotiske kræver væsentligt mere næring i jorden. Der var allerede rigeligt af flotte blomstrende eksotiske arter i vores spiseområde, så selvfølgelig skulle vi ikke have mere af det, vi skulle udnytte de habitat-typer søen og gruset skabte, så vi kan få endnu flere af de sjældne og pressede danske planter og insekter i vores naturhave. 

Det var ikke vigtigt for os at få dækket jorden til, det vigtige var at få sørget for den rigtige planter trivedes, og lade noget varm tør jord stå til jordlevende vilde bier.

Igen var der ikke megen hjalp hos plantecenteret

Så skulle der planter i søen. Vi fik igen planter fra private leverandører og samlede selv i naturen, da de eneste planer vi kunne få fra plantecenteret var ret trætte på denne tid af året (sidst i august). Selvom vi ryddede det lokale plantecenter for vandplanter så battede det ikke ret meget i den store sø. Så vi var ude at finde ‘private planter’. Et par store åkander, frøbid, brøndkarse, pindsvineknop, dunhammer og en enkelt forkølet skeblad blev det til.

Ingen guldfisk

Vi satte ingen fisk ud i søen, for i en natursø skal der være plads til alt det naturlige, og fisk spiser hurtigt alle insektlarverne.  Med det samme flyttede der et mylder af liv ind i søen, med grøn frø, stor salamander, guldsmede, rygsvømmere, vandkalve og alt muligt andet godt.

Søen voksede hurtigt til og blev fyldt med liv.

Pimp den shelter

Så kom turen til at få pimpet shelteren og området bag. Vi havde bestemt os for at shelteren skulle gemmes væk i et krat af pil og pors, så man havde en fornemmelse af at være trukket tilbage i buskadset, og ligge lidt gemt så man uforstyrret kunne sidde, og betragte alt livet i søen og haven udfolde sig. Valget faldt specifikt på pil da den blomstrer helt vildt i det tidlige forår, og er en af de vigtigste insektplanter på denne tid af året.

Shelteren med pil og mose-naturtype omkring.

Igen kunne vi ikke få de planter vi ønskede os, på dette tidspunkt hos plantecenteret, så vi fandt gennem de lokale kontakter, en pilproducent som havde træer vi kunne tage ud og grave op. Det blev til 12 høje og flotte gråpil, 5 mosepors, og så satte vi et nogle hassel vi havde til overs fra skoven, for at få lidt farvespil ind i vegetationen. Så selvom dommerne efterlyste træer, var der faktisk sat 20 buske og træer ved shelteren. Et virkelig fint krat med mad til insekterne i det tidlige forår, og ly og redeplads til fuglene resten af året.

Udsigten fra shelteren ud over søen og haven.

Afslappende stenalderfjernsyn

Vi fyldte shelteren med madrasser, skind og puder, så man kunne ligge i lidt luksus, og satte også flagermuselygter og et lille bålfad op. Det at kigge på vand og ild, er virkelig godt stenalderfjernsyn, og gør altså bare noget ved sjælen. Den naturlige ro vi skabte i skoven blev genskabt i afslapningsområdet, og vi var ovenud lykkelige for vores resultat.

Det færdige område.

Betragtninger fra sidelinjen

Som Katrine og Lillis gode ven og medforfatter på ”Naturhaven – den mangfoldige have”, så har det været en fornøjelse at følge pigerne i deres gøren og laden med at skabe en ægte naturhave – helt fra bunden – i TV2-programmet ”Kamp til hækken”.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nogle gange har været lidt misundelig over den mulighed som programmet gav pigerne for at lave en have sammen – men andre gange har jeg nu også prist mig selv lykkelig over, at det ikke var mig, der skulle stå med de evige udfordringer med at skaffe planter og materialer, planlægge havens enkelte elementer og helhed samt de lange dage og det enorme fysiske arbejde de var nødt til at lægge for at få programmets udfordringer lavet færdig til tiden.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det nok var meget godt, at det var Katrine og Lilli, der valgte at stille op til programmet sammen, da min egen indgang til at lave en naturhave nok ville være noget mere… rustik, er vist et godt og neutralt ord… end pigernes, der i mine øjne formåede at skabe både flotte og spektakulære løsninger på de enkelte udfordringer og dermed har vist, at en naturhave bestemt ikke behøver at se rodet ud, men kan være både æstetisk og dekorativ samtidig med, at de understøtter et stort naturindhold.

En naturhave behøver ikke være rodet at kigge på. Ved at sætte tiltagene i afgrænsede rammer kan der skabes både flotte og spektakulære resultater i haven

Pga. programmets regler, så måtte jeg ikke fysisk træde til og hjælpe dem med selve haven – ikke uden at pigerne skulle betale mig for det – så jeg var virkelig glad, da pigerne spurgte, om ikke jeg som ”ekspert” ville hjælpe dem med at finde på aktiviteter til deres aktivitetsområde. Og at pigerne så oven i købet gik hen og vandt ugens udfordring, gjorde ikke glæden ved at have hjulpet dem mindre 😊

Når alt det forkerte faktisk er det rigtige

På sin vis er jeg voldsomt begejstret for ”Kamp til hækken” – men på sin vis er jeg alligevel lidt ærgerlig over, at programmet ikke i højere grad har givet pigerne mulighed for at formidle flere af de overvejelser, som jeg ved de har haft i forbindelse med at anlægge haven.

Pigerne har nemlig – ved at vælge naturhaven, som koncept for deres have – givet sig selv den udfordring, at mange af de tiltag, der præger en naturhaver, faktisk bryder med den klassiske forståelse af, hvordan en klassiske have og ”bør” se ud og derfor anlægges. Uden forklaringerne på, hvorfor pigerne har gjort, som de har gjort, kan man derfor godt undre sig lidt over havens udformning eller over nogle af havens enkelte elementer.

Uden forklaringen om, at brændenælder er larveplanter for sommerfugle som Nældens takvinge, Dagpåfugleøje og Admiral, så kan det være svært at forstå, hvorfor der skal være brændenælder i en naturhave.

Muld er gift

Hvor muld og gødning er godt i den klassiske have, da man her ofte ønsker høj frodighed, høj vækst og de bedste betingelser for de udplantede planter, så er muld på mange måder ’gift’ for biodiversiteten og naturhaven. Her gælder det i stedet om at begrænse mængden af næringsstoffer, så de enkelte planter i stedet er nødt til at kæmpe om ressourcerne, hvorved ingen af dem kommer til at dominere over de andre. Desværre viser programmet ikke, hvor mange tons sand pigerne i trillebør kørte ind i haven for at blande i den næringsrige landbrugsjord og derved give de nøjsomme urter bedre vilkår.

Normalt vil anbefalingen i øvrigt være at man arbejder med de forudsætninger som jorden i ens egen have har, men da pigerne netop gerne ville demonstrere pointen med næringsfattig jord, så valgte de alligevel den tunge og  arbejdskrævende proces med at fortynde jorden med sand.

Muld er normalt en god løsning, hvis man ønsker at sikre udsåede eller udplantede arter de bedste muligheder for hurtigt at vokse sig store, men hvis formålet er en høj diversitet, så er råjord eller mineraljord en bedre løsning.

Barjord giver redepladser

Normalt er områder med bar jord mellem planterne ikke noget, man ønsker for meget af i haven. Stauder og blomster skal gerne stå tæt og er der områder med bar jord, hvor – gud forbyde det(!) – ukrudt kan spire frem, så er det gængse råd, at man med fordel kan dække det med enten flis eller grus.

Men hvor områder med bar jord ikke nødvendigvis passer ind i en klassisk haveæstetik, så er de gode i naturhaven, da de giver mulighed for, at fx jordbier kan grave redegange i jorden og insekter som biller og sommerfuglelarver kan grave sig ned for at overvintre. Derfor efterlod pigerne bevist flere område med bar jord i haven for at gavne disse insekter – og på samme tid kan disse område fungere som naturlige spiringsbede for vilde urter og blomster.

Rødpelset jordbi er en af de arter, der er afhængig af at kunne finde pletter med bar jord, hvor de kan grave deres redegange.

Død, råd og ødelæggelse

Normalt er syge eller døde planter heller ikke noget, man lader stå eller ligge i den klassiske have. Visne blomster klippes ned, syge planter fjernes og døde træer fældes, skæres op og køres bort. På mange måder lider den danske havementalitet af en oprydningsmani, hvor alt, der ikke ser sund og rask ud, helst skal fjernes. Men som det gamle ordsprog siger, så er den enes død den andens brød – og i naturen gælder det i rent bogstavelig forstand.

Afblomstrede blomster sætter frø, der ædes af fugle og andre smådyr. Døde planter omsættes af regnorm, bænkebidere og tusindben – det er ikke uden grund at disse dyr omtales som naturens skraldemænd – der igen bliver mad til andre dyr. Og dødt ved er levested for en mængde forskellige insekter og svampe, der ellers trænge kår i den danske natur.

Både Valsehjortens og Bøghjortens larver lever i og af dødt ved. Har kan larven bruge flere år om at udvikle sig til voksen bille.

Rod giver liv

Rod er almindeligvis ikke noget, der får lov til ligge i haverne. Visne blade, døde grene, småsten og lignende samles sammen og smides enten væk, men sammen med rodet fjerner man også de leve- og gemmesteder som tingene tilbyder. En kvasbunke vil være gemmested for pindsvin og andre smådyr, mens stenbunker er både levested og varmeplads for mange af havens insekter ligesom visne blade også er mad for havens nedbrydere og et sted for at gemme sig.

Nu er titlen for dette punkt, at rod giver liv, men i virkeligheden behøver rodet slet ikke at se rodet ud – naturen er nemlig ligeglad med, om afklippede grene ligge i en stor rodebunke eller om de er flot arrangeret i en kvasbunke eller kvashegn. Stenbunken kan ligeledes anlægges i skulpturelle mønstre og faconer, brændestakken stables på kunstfærdigvis og nedgravningen af døde birkestammer kan give illusionen af skov, hvor det pludselig ikke virker mærkelig med visne blade og grene på jorden.

En brændestabel tilbyder gode gemmesteder for havens dyr og planter. Den behøver dog ikke se så rodet ud som på billedet, da dyrene er ligeglade med, om brændet blot er smidt i bunke eller om det er mere kunstfærdigt arrangeret.

Indhold frem for udseende

I en naturhave vægtes planternes indhold af ressourcer højere end deres rent æstetiske værdi. Det betyder ikke, at man ikke kan eller må bruge planter, man synes er flotte, men hvis valget står mellem en blomst, der kun er pæn at se på (fx en højkultiveret lukket rose), og en plante, der både er pæn og som tilbyder havens dyr en ressource i form af fx nektar eller pollen, så bør man selvfølgelig vælge den plante, der tilfører haven flest ressourcer.
Derfor gjorde det – i min optik – bestemt ikke noget, at pigerne i afsnit 3 vælger at gå på kompromis med dogmet om kun at bruge danske arter i haven, da eksotiske arter sagtens understøtte et rigt dyreliv – hvis ellers man vælger dem med omtanke.

Blåhat er én af de planter, der tilbyder insekterne store mængder pollen og nektar. Kan man ikke skaffe den danske blåhat til haven, så er den Makedonske blåhat en fin erstatning, der ligeledes tiltrækker mængder af insekter til haven.

En have fuld af oplevelser

Måske man med rette kan spørge, hvorfor skulle man gøre plads til flere insekter, fugle og andre smådyr i haven? Hvad man får ud af, at gøre sin have mere naturvenlig? Svaret er, som pigerne er inde på med deres aktivitetsområde, i høj grad de oplevelser som en naturhave tilbyder. På samme tid, i et så intensivt opdyrket et land som Danmark, hvor naturen for alvor er trængt – hvis blot vi er villige til at give en lille smule plads fra os, så reagerer naturen lynhurtigt og flytter ind, så det gør rent faktisk en forskel.

Sørger man for redepladser og gode fødemuligheder, så vil der hurtigt komme flere fugle i haven, hvilket gør, at man i højere grad vil kunne nyde lyden af fuglesang om foråret og synet af fugle på foderbrættet om vinteren. Sørger man for masser af nektar- og larveplanter i haven, så vil man i løbet af sommeren opleve et mylder af bier, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter, som man vil kunne følge i deres søgen rundt mellem blomsterne.

Med en stor kvasbunke, så kan man være heldig at der flytter pindsvin ind i haven og så man vil på lune sommeraftner kunne følge den i dens færden rundt i haven på jagt efter snegle og regnorm. Anlægger man en havedam, så vil det give levesteder til de store og karismatiske guldsmede, der i kampen om ynglerettighederne i dammen vil udføre spektakulære luftkampe mod artsfæller, mens frøer og tudser vil kvække og man vil kunne følge med i udviklingen af æg til haletudser og voksne frøer

Den mangfoldige have er altså ikke kun rig på liv, den er i høj grad også rig på oplevelser.

Med et lille vandhul i haven kan man være heldig at tiltrække frøer som fx Løvfrøen til sin have. Om foråret kan man så nyde lyden af dens parringskald og i løbet af året følge udviklingen af deres unger fra æg til haletudse til voksen frø.

Hvordan laver du en blomstereng i din have? Erfaringer fra min vilde have

Græslandet og blomsterengen er blevet det, mange forbinder med en vild have, et must-have hvis man er seriøs omkring biodiversitet og bynatur. Langt sart græs med smukke nikkende okseøjer, trævlekrone, bakkenelliker og andre fine sommerblomster. Nemt og vedligeholdelsesfrit, og smukt og godt for de vilde bier – noget vildt uden at det ser rodet ud. Det kan bare være (læs: er) skide svært at få etableret på vores fede jorde og i gamle vel-gødede haver.

En klassisk blomstereng, lige som jeg havde drømt om. Foto Dorte Nissen

Man starter som regel med en eller anden ’insektblanding’ for ligesom at få det hele sat i gang. Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg researchede virkeligt alle mulige forskellige blandinger, opvejede pris og indhold, og gjorde alt forarbejdet. Jeg ryddede et stykke af haven og såede blomsterblandingen ud. Og så mente jeg at naturen nok skulle finde ’en balance’. Det gjorde den også – der kom en tyk måtte af agerkål i hele stykket. Det lignede en rapsmark – en dårlig en af slagsen.

Version 1.0 agerkål over alt

Det var sq ikke det jeg havde forestillet mig, da jeg købte den sygt dyre frøblanding. Nå, men jeg lugede ud i agerkålen og græs, og ventede igen. Så kom honningurt og hjulkrone stormende frem, og dækkede det hele, og måtte også tyndes ud. Til sidst kom der så lidt forkølede valmuer, kornblomster, en enkelt katost og noget rødkløver frem, men det var bare stadig ikke helt det jeg havde forestillet mig. Og overhovedet ikke vedligeholdelsesfrit.

Version 2.0 honningurt og agerkål overalt

Jeg piller stadig et hav af honningurt ud af bedet hvert forår. Det var ikke verdens bedste blanding jeg havde fundet mig, selvom der var en lang liste af arter på posen, så jeg ikke skyggen af dem i bedet. Det var alt for næringsrig jord jeg havde plantet det i, gammel køkkenhavejord.

Jeg er siden blevet bekræftet i at den klassiske blomstereng er et virkeligt svært koncept at få til at lykkes, men det betyder ikke man ikke kan, eller skal prøve at få lidt flere arter ind i haven. Man skal dog forholde sig lidt mere kritisk til hvilke planter der rent faktisk vil gro i ens have, dvs. hvilke jordforhold og lysindfald man har. Jeg har samlet de erfaringer jeg har gjort mig på dette område, og hvad jeg har kunnet finde derude af gode tips og tricks til blomsterengen derude.

Det vilde græsland i plænen

– er klart min favorit, og det der giver det bedste resultat for biodiversiteten, hvis du spørger mig. Det er også den nemmeste måde at gøre det på, omend det tager lidt tid. Det vilde græsland handler om at arbejde med den frøbank der allerede er i jorden, og acceptere det der kommer op.

Dette er den langsigtede strategi, og det giver altså det mest bæredygtige resultat, i stedet for at tvinge en artsammensætning ned over et stykke land. Man kan sagtens supplere lidt op med forskellige planter og frø, hvis man har præferencer, og de trives i de omkringliggende arealer (se her for guidelines til selv at sanke planter i naturen).

  • Udpin jorden over en længere periode, i hvert fald et par år, ved at slå græsset og fjerne det.
  • Slå det gerne i forskellige mønstre, så det hele ikke bliver strippet på en gang, for så er der hele tiden blomster til bierne og planter til larverne. Det forlænger både blomstringssæsonen og skaber højere mangfoldighed for arterne i græslandet. Tænk på at det skal ligne, at der går store græssende dyr gennem landskabet. De æder ikke alt og græsser ikke helt i bund, men tager lidt her og der, inden de går videre.
Slå græsset forskelligt henover sæsonen, og lad hele tiden noget af det stå og blomstre
  • Plant små planter eller frø ud i muldvarpeskud, og prøv at slå græsset ihjel i forskellige områder, ved fx at stille en krukke eller lignende ud, som skygger for solen og dræber, eller i hvert fald reducerer, græsset underneden, og plant ud i ‘hullerne’.
  • Hvis nogle arter tager overhånd så slå dem ned, fjern dem og sæt nogle andre, som tiden går vil der blive mere og mere næringsfattigt, og forskellige plantesamfund vil finde sig til rette.

I min plæne, der for tre år siden var en super steril græsplæne, er der efterhånden kommet bl.a. hvidkløver, pomerans høgeurt, smalbladet vejbred, alm kællingetand, bellis/tusindfryd, mælkebøtte, alm røllike, smalbladet timian, lærkespore, lægekokleare, forskellige mosser, vorterod, martsviol, engforglemmigej, ranunkel/smørblomst, merian, purløg, skovjordbær, kongepen og håret høgeurt op, og det ændrer sig år for år, jo mere næring der forsvinder fra jorden.

Græsland version 3.0 – den langsigtede strategi

Nogle har jeg selv hentet i naturen og sat ud, eller suppleret op med planter fra Urban Green, og plantet i huller i græsset, men langt de fleste er kommet af sig selv. Det er et sjovt forløb at følge, og det har virkelig givet et seriøst blomstrende græsland, med masser plads til de vilde bier, i stedet for den grønne ørken det var. Det var måske ikke lige den artsammensætning jeg i første omgang havde forestillet mig, men den er super smuk, og summer af liv helt fra det tidlige forår – og meget meget nemmere end den færdigkøbte blomsterfrøblanding, som jeg stadig bøvler med konsekvenserne af.

Vild merian, alm røllike og kællingetand, blandt meget andet godt

Men, hvis du ikke kan vente, står på en muldrig, leret pløjemark og prøver at lave en smuk naturhave, eller er fast besluttet på at det skal være en specifik artssammensætning, så kan man godt ty til frøblandingerne. Vælg dem med omhu dog, og overvej nøje om det er de rigtige planter du sår, se evt inspirationslisten nederst.

Blomsterfrøblanding i et bed

  • Vælg en blanding der ikke indeholder græs. Græs er der nok af, og det skal nok finde ind i bedet på et eller andet tidspunkt. Ikke et ondt ord om græs, men det behøver ikke at skulle sås ud i en have.
  • Vælg en blanding der har oprindelige danske arter, ikke bare billige ’insekt blandinger’ fra Netto eller lignende. Se inspirationslisten i slutningen af opslaget her.
  • Fortynd næringsindholdet i jorden. Hvis du ikke decideret bor et sted med meget sandholdig eller udmagret jord, så skal du højst sandsynligt blande sand og/eller grus i jorden, eller lægge en ukrudtsdug under et tyndt (ca 5cm) jordlag. De fleste af de planter vi forbinder med blomsterengen trives bedst på næringsfattig jord, hvor de ikke skal konkurrere med de hurtigtvoksende planter, som brændenælde og tidsler. Ikke et ondt ord om disse to arter, de er begge vigtige larveplanter og nektarkilder i naturen, men de kan godt tage over, og blive svære at begrænse, og så mister du den diversitet der er vigtig for de vilde bier og insekter.
  • Klargør jorden, og løsn den lidt hvis den er meget kompakt, det vil hjælpe på at få frøene til at etablere sig og trives.
  • Følg anvisningen på frøposen om hvor mange frø du skal sprede, det er noget i retningen af 200 frø per kvadratmeter, men er afhængigt af hvilke frø posen indeholder.
  • Dæk forsigtigt frøene til ved at rive jorden først den ene retning, og derefter den modsatte, og vand blandingen godt de første par uger, hvis ikke vejret klarer det selv.
Rabat i Aarhus med udsåede frøblandinger, primært etårige planter som valmue og kornblomst, det skal sås igen året efter. Foto Lars Brøndum

Lav høslet på området hvert år, så du fjerner næringen og giver plads til at forskellige planter kan vokse til. Hvis der danner sig et tykt tæppe af græs eller førne, er der ikke gode vækstmuligheder for planter. Faktisk kan man forlænge blomstringen for rigtigt mange planter hvis man slår dem ned, for så starter cyklussen igen og de blomstrer en gang til.

Frøblanding i græsplæne

  • Hvis du starter på en græsplæne, så tag at fjerne græstørven helt, dvs. de øverste 10cm og hæld sand i istedet. Hvis der i forvejen er næringsfattigt, kan det være nok bare at vende græstørven om, og dermed give frøplanterne et forspring over græsset.
  • Følg såningsvejledningen ovenfor.
  • Igen skal det slås et par gange om året og der skal fjernes næring, så græsset ikke tager helt over og kvæler planterne. Slå det tidligt på foråret, før blomstringen rigtig går i gang, og slå så igen sidst på sommeren, og lad afklippet ligge og tørre ud så evt. frø kan få lov at falde til jorden, inden du fjerner det. Slå det i forskellige mønstre, som beskrevet ovenfor.
Frøblanding etableret i græsplæne på sandet jord

Plantelister til græsland

Jeg synes jo det er lidt synd at snakke om rigtig og forkert blomstereng, for så man fornemmelsen af at sejre eller fejle og det er der altså ingen grund til. Det er en proces. Men der er inspiration at hente derude i den vilde natur, og det kan være svært nok at vide hvad man skal supplere op med, hvis vi ikke snakker lidt om hvad der går godt i spænd med en eng og græsland, og hvad der er gode planter for de pressede vilde bier og insekter, og dermed resten af økosystemet. Så her er nogle forslag til planter man kan finde eller købe, og sætte ud i haven.

På fugtig jord

  • Almindelig brunelle         Prunella vulgaris
  • Almindelig kongepen      Hypochoeris radicata
  • Almindelig røllike             Achillea millefolium
  • Almindelig syre  Rumex acetosa
  • Bidende ranunkel             Ranunculus acris
  • Dag-pragtstjerne              Silene dioica
  • Engkarse              Cardamine pratensis
  • Eng-nellikerod    Geum rivale
  • Græsbladet fladstjerne   Stellaria graminea
  • Gul fladbælg       Lathyrus pratensis
  • Høst-borst           Leontodon autumnaJis
  • Kattehale             Lythrum salicaria
  • Kær-tidsel            Cirsium palustre
  • Lancet-vejbred   Plantago lanceolata
  • Læge-baldrian    Valeriana officinalis
  • Nyse-røllike        Achillea ptarmica
  • Sump-kællingetand          Lotus pendiculatus
  • Trævlekrone       Lychnis flos-cuculi

På tør jord

  • Almindelig kongepen      Hypochoeris radicata
  • Alm. Knopurt      Centaurea jacea
  • Alm. Kællingetand            Lotus comiculatus
  • Bakke-nellike      Dianthus deltoides
  • Bakketidsel         Carlina vulgaris
  • Bidende stenurt                Sedum acre
  • Blåhat   Knautia arvensis
  • Bredbladet timian            Thymus pulegioides
  • Cikorie  Cichorium intybus
  • Dunetvejbred      Plantago media
  • Gul snerre           Galium verum
  • Hjertegræs          Briza media
  • Hvid okseøje      Leucanthemum vulgare
  • Høst-borst           Leontodon autumnalis
  • Håret høgeurt    Piloseila offidnarum
  • Knoldet mjødurt               Filipendula vulgaris
  • Liden Klokke       Campanula rotundifolia
  • Mark-frytle         Luzula campestris
  • Rundbælg            Anthyllis vulnerana
  • Rødknæ               Pumex acetosella
  • Skov-jordbær      Fragaria vesca
  • Smalbladet timian            Thymus serpyllum
  • Stor knopurt       Centaurea scabiosa
  • Sølv-potentil       Potentilla argentea
  • Tjærenellike        Viscaria vulgaris

10 gode råd hvis du vil sanke urter til din egen have

Der er mange måder at samle nye planter ind til sin egen have på, og meget er årstidsbestemt. Du kan samle frø, klippe stiklinger, købe, bytte eller grave planterne op. Lige nu (tidlig forår) er det rigtige tidspunkt at grave dem op på.

Der er fordele ved at transplantere, som det hedder når man graver levende planter op, bla. får man de organismer, der lever i jorden omkring planten med,  og det kan godt være rigtigt nyttigt for planten i det lange løb. Man kan selvfølgelig også være uheldig at få noget skidt med, så vær opmærksom på, hvad det er du samler ind.

Ødelægger det ikke naturen at grave planter op? nej, ikke hvis du gør det med omtanke, for det er en naturlig del af dynamikken i landskabet at dyr roder i jorden og spiser rødder (fx vildsvin), men vi har samlet 10 ting du skal huske, hvis du vil samle vilde planter til din have.

  1. Du må aldrig grave rødder op på Statens naturområder eller fredede områder
  2. Få altid ejerens tilladelse når du samler planter på privat grund, og få den før du graver i jorden
  3. Vær helt sikker på den plante, du vil grave op, er den rigtige – det er altid dit eget ansvar, at vide hvad du står med!
  4. Grav aldrig truede eller fredede planter op – heller ikke som ‘bifangst’!
  5. Grav kun planter op på steder, hvor der er mange af den art du ønsker, så du ikke fjerner alle individer, og vær forsigtig så du ikke ødelægger de tilbageblivende planter
  6. Vær ikke grådig, og tag aldrig mere end du skal bruge, planter vokser og spreder sig med tiden
  7. Grav gerne planter op på forstyrrede områder, fx grøftekanter, vejkanter, på stier eller på byggetomter eller lignende
  8. Første-års planter er langt nemmere at flytte end 2.-års planter (hvis det er flerårige vi taler om), der har de ofte et stort rodsystem, som ikke lige er til at flytte
  9. Få jord med omkring rødderne, så undgår du at ødelægge de små fine rødder og spidser, der er vigtige for plantens næringsoptag, og du får de organismer med som planten samarbejder med
  10. Vinter og forår (ca. til midten af juni) er den bedste tid at samle vilde planter på, dvs. efter planten er langt nok fremme til du kan genkende den, men før rodsystemet bliver for stort – jo tidligere jo bedre

God skik og masser af respekt er den bedste måde at færdes på i naturen – så følg rådene, og lad være med ødelægge det for andre. God tur 🙂

Ja lad os bruge paller – for det er jo så nemt at arbejde med… Kamp til hækken uge 2

Udekøkken

Som deltager i Tv 2´s have-program Kamp til Hækken, var der for hver uge en bunden opgave der skulle løses. Uge 2 skulle derfor munde ud i et udekøkken.

Så snart opgaven med et udekøkken blev stillet, var vi helt sikre på fire ting. Der skulle være masser af vilde krydderurter, der skulle være hyggeligt, der skulle være et bålsted, og det skulle bygges op af genbrugte paller. For det er jo nemt at arbejde med… Eller noget.

Pallerne malede vi sorte

Underlaget

Vi fik hurtigt skaffet og malet en håndfuld paller, der ved at bliver stillet på højkant kunne udgøre bagvæggen af køkkenet, og samtidig fungere som grøn væg af krydderurter. Men først skulle “gulvet” ordnes. Vi holder meget af brændenælder og mælkebøtter, men ikke lige midt i i køkkenet. Derfor startede vi som altid med at grave ud, lægge et lag stabilgrus,  (08), planere og stampe det godt med en pladevibrator. Eller “den der stamper-ting” som den blev døbt. Til sidst et lag slotsgrus.

Sti og køkkenområde skulle først lige klargøres – se i øvrigt hvor fint ukrudtet er på vej!

Bålsted

Vi var ikke i tvivl om, at vi i stedet for den klassiske sorte kuglegrill, skulle have et bålsted. Vi er begge madglade, og elsker duften af brænderøg. Hullet til bålstedet blev gravet ud, og så foret med sten. Her skal man lige være OBS på ikke at bruge flintesten, noget der ellers er rigeligt af her på Fyn og hjemme på Djursland. Flint har nemlig den ulempe at det springer ved de høje temperaturer, så i stedet udvalgte vi marksten i nævestørrelse, af granit.

Selve køkkenet

Eftersom ingen af os havde den store erfaring med at bygge pallekøkken, snakkede vi med en dygtig tømrer, som rådgav os på konstruktionen, og vi lagde en plan – som vi næsten fulgte. De er faktisk lidt u-handy sådan nogle paller, specielt på sommerens mest blæsende eftermiddag! Men op kom de, selvom der blev jongleret lidt med dem.

Man har en plan – til man laver en ny 😉

Efter at have sat de to sider i et V, lagt lægter ind for at holde på de to opretstående paller, og lagt en bordplade på (igen ask fra Egeskov, samme type planke som vi brugte til kanterne inden i drivhuset – læs om uge 1, hvor vi lavede drivhus her), var vi altså ret sikre på, at det køkken ikke vælter nogen vegne – selvom det måske ser lidt vakkelvornt ud.
Vi har siden været nede og tjekke, og hverken efterårsstormene eller vinterens våde vejr, har fået bugt med køkkenet, det står lige så fint som den dag vi byggede det. Vi kan med sikkerhed sige, at hvis VI kan bygge det her, så kan de fleste andre altså også. Det er bare at komme igang og prøve sig frem, og hvad så hvis det betyder man sige C, D, E, F og G, for at nå i mål. Det er bare god underholdning, og ganske tilfredsstillende når man når dertil.

Shopping – Mathias-style

En vandhane og et udendørs gasblus fra byggemarkedet, service og køkkentilbehør købte vi brugt. Vi ville gerne havde haft en rigtig vask, men de planker vi havde fået, var for smalle til at kunne holde selv den mindste vask, vi kunne få fat i. Så vi endte med den simple (men fuldt funktionelle) løsning, med en spand under bordet. Det giver fleksibilitet, og det er jo et udekøkken, så det må gerne være lidt simpelt.

Vores smukke og sjove udekøkken

Så var det bare at få foret pallerne med ukrudtsdug, fylde op med jord, og så var vi klar til krydderurter! Det lyder i tv som om vi sankede alle urterne i naturen, det gjorde vi altså ikke, for der vokser ikke rosmarin, vulkansurkløver, blomsterkarse og husløg vildt i Danmark. Der var alt for meget plads i pallerne til at vi ville fylde dem op med vilde planter fra naturen, men mange af dem, bl.a. vild timian, merian, mynte, skovsyre og sødskærm, fandt vi selv. Der endte med at være over 20 forskellige slags (se listen her). Køkkenet var primært til os, men de vilde bier fandt hurtigt blomsterne i køkkenet, så det blev en win-win for alle. Vi har samlet en liste med gode råd, hvis du selv vil prøve kræfter med at sanke planter i naturen.

Og køkkenet set bagfra, med den flotte grønne væg. Krydderurterne var placeret så lys og skyggeforhold passede bedst til planten.

Agurk. Agurk. Agurk.

Vi fik også til opgave at gro agurker, så de blev sat i jorden i drivhuset så snart det stod klar. Imellem agurkerne og de andre grøntsager (cherry tomat – Sungold, og chilli – Orange habanero), satte vi tagetes og basilikum. Disse to er velkendte hjælpeplanter for specielt natskyggefamilien (som tomat og chili tilhører).

Tagetes, basilikum, tomat, chili og agurk

Tagetes holder jorden fri for nematoder og tiltrækker nytteinsekter der spiser bladlusene, basilikum forbedrer smagen af tomater, og jager flyvende skadedyr bort pga. sin stærke lugt. Det viste sig at være en god ide, vi havde i hvert fald ingen problemer med skadedyr overhovedet. Og vi høstede så SINDSSYGT mange agurker, at vi åd og åd af dem, og gav væk til alle der så meget som nærmede sig haven!

Agurk..

Vi fik derfor også hurtigt oprettet en kompostbunke lige ved siden af drivhuset, så vi kunne tænke i at re-cirkulere noget af næringen, og alt det plantemateriale vi måtte fjerne fra grøntsagerne. Det skete et par gange at både tomaterne og agurkerne kollapsede under deres egen vægt og knækkede snoren de var hængt op med.

Agurk..

Det var nok fordi vi ikke dyrkede i plastiksække, men direkte i jorden, der var fed og leret, og fuld af krudt. Vi bor jo begge et stykke fra smukke Egeskov Slot på Fyn, hvor haverne var anlagt, og var derfor nød til at tænke i løsninger, der ikke krævede ret meget daglig nusseri. At plante direkte i jorden gav os en smule mere buffer på at skulle vande, da det var en temmelig våd sommer. Dog havde vi heldigvis søde naboer og hjælp fra de dygtige gartnerne på Egeskov, til lige at tjekke om alt var i orden, ellers var det nok ikke gået.

Og lidt flere agurker….

Vores køkken blev hurtigt tilholdsstedet, når vejret ellers ikke lige tvang hos ind i drivhuset. Her kunne der drikkes kaffe, duftes til vores krydderurter, hentes vand og finde service, når der skulle skæres agurk fra drivhuset til madpakken. Kort sagt, endte vores køkken med, at blive en fint integreret del af vores have, et køkken vi begge ville ønske vi kunne tage med hjem, men vi må jo bare bygge et nyt 😉

Planteliste

Nysgerrig på hvilke planter vi har sat i Naturhaven på Egeskov i Kamp til hækken? Her på siden opdaterer vi løbende listen af planter, som de bliver vist, område for område.

Uge 5 Sø og afslapning

Mosekrat bag shelter
Pors (Myrica gale)
Gråpil (Salix cinerea)
Hassel

Engbiotop omkring søen
Lav blåhat (Knautia macedonia)
Eng-forglemmigej (Myosotis palustris)
Sporebaldrian (Centranthus ruber alba)
Vedbend torskemund (Cymbalaria muralis)
Engnellikerod (Geum rivale)
Bredbladet timian (Thymus pul.)
Alm. kællingetand (Lotus corniculatus)
Blåhat (Knautia arvensis)
Sølv-potentil (Potentilla argentea)
Høst-borst (Leontodon autumnalis)
Rundbælg (Anthylis vulnearia)
Vild gulerod (Daucus carota)
Bakkenellike (Dianthus deltoides)
Gul snerre (Galium verum)
Merian (Origanum vulgaris)
Stor knopurt (Centaurea scabiosa)
Slangehoved (Echium vulgare)

Stendiget
Smalbladet timian (Thumus serphyllum)
Dunet vejbred
Bidende stenurt (Sedum acre)
Sankthansurt (Hylotelephium telephium)

Bred og vandplanter
Pindsvineknop (Sparganium sp.)
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia)
Lysesiv (Juncus effusus)
Brøndkarse (Nasturtium sp.)
Hvid Åkande (Nymphaea alba)
Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae)
Sump kællingetand (Lotus pedunculatus)
Vandmynte (Mentha citrata)

Vilde planter I skeldet mod den japanske have
Alm. stedmoderblomst (Viola tricolor)
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris)
Lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum)
Rød tvetand (Lamium purpureum)
Skivekamille (Matricaria discoidea)
Rødknæ (Rumex acetosella)
Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album)
Rød arve (Anagallis arvensis)
Stor nælde (Urtica dioica)
Døvnælde (Lamium album)
Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus)
Feber nellikerod (Geum urbanum)
Agersennep (Sinapis arvensis)
Stinkende storkenæb (Geranium robertianum)
Agertidsel (Cirsium arvense)

 

Uge 4 Skoven

Danske arter
Martsviol (Viola odorata)
Vår-fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Mangeløv (Dryopteris filix-mas)
Skovmærke (Galium odoratum)
Miliegræs (Milium effusum)
Stilk Eg (Quercus robur)
Birk (Betula pendula)
Gærde-vikke (Vicia sepium)
Ask (Fraxinus excelcior)
Hyld (Sambuccus nigra)
Nælde-klokke (Campanula trachelium)
Bøg (Fagus sylvestris)
Hassel (Lamberts filbert, Corylus avellana)
Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)
Æbletræ (Malus sp.)
Mangeløv (Dryopteris affinis)
Kirsebær (Prunus Ceracus `Stevnsbær Birgitte`)
Røn (Sorbus aucuparia)
Hassel (Rød Zellernød Cyrulus maxima)
Bøg (Fagus sylvatica x pendula)
Eg (Quercus robur)
Lind (Tilia cordata)
Hængebirk (Betula pendula tristis)

Uge 3 Danske vilde urter og stauder, og et mix af vilde og eksotiske planter

Danske arter
Blåklokke (campanula rotundifolia) – god nektarplante
Bakkenellike (Dianthus deltoides) – god nektarplante
Bredbladet timian (Thymus pulegioides) – god nektarplante og god spiseplante
Gul snerre (Galium verum) – spiselig og god nektarplante
Merian (Origanum vulgaris) – rigtig god nektaplante og god spiseplante
Gedeblad (Lonicera sp.) – værtsplante for hvid admiral
Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) – god nektarplante og god spiseplante
Alm. røllike (Achillea millefolium) – god nektarplante og god spiseplante
Alm. kællingetand (Lotus corniculatus) – god nektarplante og værtsplante for almindelig blåfugl
Høst-borst (Leontodon autumnalis) – god nektarplante
Smalbladet timian (Thumus serphyllum) – rigtig god nektarplante og god spiseplante
Stor knopurt (Centaurea scabiosa) – rigtig god nektarplante
Blåhat (Knautia arvensis) – rigtig god nektarplante
Sølv-potentil (Potentilla argentea) – god nektarplante
Rødknæ (Rumex acetosella) – værtsplante for ildfugle (flere arter)
Cikorie (Cichorium intybus) – god nektarplante og god spiseplante
Slangehoved (Echium vulgare) – god nektarplante
Alm. knopurt (Centaurea jacea) – god nektarplante
Vild gulerod (Daucus carota) – god nektarplante og god spiseplante
Dunet vejbred (Plantago media) – god spiseplante
Alm. Syre (Rumex acetosa) – værtsplante for ildfugle (flere arter)
Natlys (Oenothera biennis) – god nektarplante og god spiseplante
Stor nælde (Urtica dioica) – værtsplante for nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, tidselsommerfugl, det hvide C, nældesommerfugl
Nyserøllike (Achillea ptarmica) – god nektarplante
Jernurt (Verbena bonariensis, sp.) – rigtig god nektarplante
Lægebaldrian (Valeriana officinalis) – god nektarplante
Moskus-katost (Malva moschata) – god nektarplante
Selvsåede planter
Rødknæ (Rumex acetosella) – værtsplante for ildfugle (flere arter)
Alm. stedmoderblomst (Viola tricolor) – god nektarplante og god spiseplante
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) – god nektarplante og god spiseplante
Lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum) – god nektarplante
Rød tvetand (Lamium purpureum) – god nektarplante og god spiseplante
Skivekamille (Matricaria discoidea) – god nektarplante og god spiseplante
Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) – god spiseplante
Rød arve (Anagallis arvensis) uanselig men okay nektarplante
Døvnælde (Lamium album) – god nektarplante og god spiseplante
Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus) uanselig men okay nektarplante
Feber nellikerod (Geum urbanum) – god nektarplante og god spiseplante
Agersennep (Sinapis arvensis) – nektarplante og spiseplante
Stinkende storkenæb (Geranium robertianum) – god nektarplante
Agertidsel (Cirsium arvense) -rigtig god nektarplante

Kultiverede planter – alle er valgt for deres tilgængelige blomster og nektaregenskaber som beskrevet i bloggen her, undtagen græsserne selvfølgelig. De var faktisk bare til pynt (Hov Lilli der har sneget sig pynt ind..)
Lavendel (Lavendula sp.)
Kattehale (Lythrum salicaria)
Sommerfuglebusk (Buddelaja sp.)
Storkenæb (Geranium rozanne)
Tagetes sp.
Gul røllike (Achillea millefolium)
Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia)
Staude salvie (Salvia nemorosa)
Katost (Malva sylvestris)
Violfrøstjerne (Thalictrum delavayl)
Brudeslør (Gypsophila hybrid `Rosenschleier`)
Storkenæb (Geranium sp.)
Dahlia sp.
Daglilje (Hemerocallis sp.)
Purpursolhat Echinacea (tomato soup)
Fler-årig ærteblomst (Lathyrus latifolius)
Høstfloks (Phlox paniculata)
Gul røllike (Achillea hybrid Coronation gold)
Jacobsstige (Polemonium boreale)
Staude salvie (Salvia nemorosa)
Knopurt (Scabiosa caucasica)
Skønhedøje (Coreopsis verticillata)
Astilbe (Astilbe chinensis)
Tæppepileurt (Persicaria affinis)
Kybende natlys (Oenothera macrocarpa)
Pibegræs (Molinia caerulea)
Pileurt (persicaria)
Hjertegræs Briza media Limouzi)
Bjergmynte (Calamintha nepeta)
Brombær (Rubus Thornless evergreen)
Hyld (Sambuca nigra)
Salvie (salvia officinalis)
Solbær (Ribes `titania`)
Stikkelsbær (`Gul Hinnonmäki)
Aronia (Aronia melanocarpa Nero)
Pudret Stenurt (Sedum spathulifolium)
Autumn Bliss Hindbær
Haveiris (Iris germanica)
Silkekatost (Sidalcea hybrid elsie heugh)
Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris)
Kinesisk stenurt (Sedum spectabile)
Sibirisk Iris (Iris sibirica)
Stenurt (Sedum floriferum)
Storkenæb (Geranium hybrid `dreamland`)
Pelagonia (dronning ingrid)

Uge 2 Krydderurter og spiselige planter

Disse planter er alle per definition gode spiseplanter, så det skriver vi ikke ud for hver af dem 🙂

Danske arter
Salvie (Salvia officinalis) – god nektarplante
Malurt (Artemisia absinthium)
Rødnervet syre (Rumex sanguineus)
Kvan (Angelica archangelica)
Salturt (Salicornia europae)
Alm. syre (Rumex accetosa)
Bredbladet timian (Thymus pulegioides)
Merian (Origanum vulgare) – virkelig god nektarplante
Sødskærm/aniskål/spansk kørvel* (Myrrhis odorata) – nektarplante
Smalbladet timian (Thumus serphyllum) – virkelig god nektarplante
Mynte (Mentha sp) – nektarplante

*Man skal altid være ekstra påpasselig med skærmplanterne, hvis man sanker i naturen. Nogle af de giftigste planter vi kender, er skærmplanter (fx skarntyde). Sødskærm er dog ret nem at kende på sin anis/lakridsagtige duft, hvis man lige nulrer bladene mellem fingrene.

Kultiverede arter:
Stuehvidløg (Tulbaghia fragrans)
Purløg (Allium schoenoprasum) – god nektarplante
Appelsintagetes (Tagetes tenuifolia) – god nektarplante
Rosmarin sp.
Bronzefennikel (Foeniculum vulgare ‘Rubrum’) – nektarplante
Tallerkensmækker (Tropaeolum majus) – god nektarplante
Laurbær (Laurus nobilis)
Vulkansurkløver (Oxalis vulcanicola)
Løvstikke (Levisticum officinale)
Dahlia sp – nektarplante

Uge 1 Indgangspartiet, højbede og drivhuset

Omkring indgangspartiet:
Danske arter:
Mjødurt (Filipendula ulmaria) – nektarplante, larveplante for engperlemorsommerfugl, god spiseplante
Aksærenpris (Veronira spicata highfive) – nektarplante
Bredbladet ærenpris (Veronica teucrium) – nektarplante
Bulmeurt (Hyoscyamus niger) – nektarplante
Engnellikerod (Geum rivale) – nektarplante og god spiseplante
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculate) – (stod som ukrudt i Eng-nellikerod) god nektarplante
Engelsk græs (Armeria maritima) – god nektarplante

Kultiverede arter:
Rose Rhapsody in blue
Kæmpe valmue (Papaver bracteatum)
Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus)
Lav/makedonsk blåhat (Knautia macedonia) – nektarplante
Haveknopurt (Centaurea dealbata) – nektarplante
De to sidste er ikke danske arter, men der er noget der tyder på, at lige for disses vedkommende, er det måske ligemeget, for de ligner de danske nok til at kunne bruges af insekterne alligevel.

 

Tilplantet i krukkerne
Humle (Humulus lupulus), god larveplante for Det hvide C, og god spiseplante
Engblomme (Trollius europeaus) – nektarplante
Anis isop/indianer mynte (Agastache foeniculum) – nektarplante
Mjødurt (Filipendula ulmaria) – se ovenfor

 

Tilplantet i Højbedene
Grønkål – larveplante for kålsommerfuglene
Gulerod – obligatorisk, men også god nektarplante
Kartofler – lidt for sjov
Radiser – obligatorisk, men dem elskede påfuglene
Græskar Atlantic Giant – obligatorisk
Growlab
Sankthansurt ( Hylotelephium telephium) – god (sensommer) bestøver, god spiseplante
Vild gulerod (Daucus carotus) – god nektarplante, god spiseplante
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) – god nektarplante, god fugleplante, god spiseplante
Løgkarse (Alliaria petiolata)- God spiseplante, larveplante for aurora og grønåret kålsommerfugl, og god nektarplante 2. år
 

Drivhuset
Guldranke (Epipremnum aureum)
Epiphyllum guatemalensis
Fingerphilodendron (Monstera deliciosa)
Citrongræs (Cymbopogon sp)
Smalbladet voksblomst (Hoya linearis)
Afrikansk lilje (Agaphanthus africanus)
Passionsblomst (passiflora caeru)
Rød hibiscus (Hibiscus rosa-sinensis)
Clementin (Citrus clementina)
Calla lilje (Zantedeschia aethiopica)
Koral begonia (Begonia corallina)
Mangeblomstret jasmin (Jasminum polyanthum)
Basilikum (Ocimum basilicum)
Fløjlsblomst (Tagetes sp)

 

Hvor f** køber man ukrudt??? – Kamp til Hækken uge 1

Vi bliver nødt til at nørde lidt mere ned i de valg vi gjorde, mht plantevalg i vores Naturhave på Egeskov Slot, i forbindelse med Tv2 programmet Kamp til Hækken.

Planterne  betyder virkelig meget for havens liv, og for os. De planter vi ville sætte i haven, var allesammen nøje valgt fordi de tilføjede haven ressourcer, som mad, ly, læ,  blomstringstid, eller struktur. Så vi valgte ikke planter fordi de var smukke (det var dog et dejligt bonus), men fordi de gav liv og mangfoldighed til haven, med vægt på danske vilde planter.

Det gav os nogle heftige udfordringer, som vi faktisk ikke helt havde set komme. Vi var ikke alene bundet af hvornår planterne kunne bestilles, men også af at de skulle vises frem, og være store og flotte på bestemte tidspunkter, der ikke fulgte en naturlig tidsplan.

Den historiske rose – en anden tankegang

Når vi ringede til leverandørerne og spurgte om hvad de havde af vilde og typiske ukrudts-arter, blev der ret stille i den anden ende. Det var ikke bare sortimentet, men hele tankegangen der var fjern. Fx skulle vi have roser i haven, det var obligatorisk. Vi bestilte selvfølgelig en vild, oprindelig dansk, rose, som hunderose eller klitrose, med store åbne blomster der er fulde af mad til bestøverne. Det vi fik, var en historisk rose, og derfor en af de ældste kultiverede sorter af rose, der er helt fyldt (dvs. med ekstra mange kronblade), og derfor helt lukket og utilgængelig for insekterne.

Historisk rose med lukket blomst, foto: pixabay

Heldigvis havde et hold af vores dejlige naboer bestilt nogle roser, de ikke selv kunne bruge, og dem overtog vi. Det var en Rhapsody in blue, som er en meget fin blålilla – og vigtigst af alt – åben blomst med en lang blomstringssæson. Det var for iøvrigt hverken første eller sidste gang vi overtog rester eller fejlleverancer fra vores søde naboer 🙂 

Rhapsody in blue som den stod i haven

Der var nogle danske planter at finde derude i havecentrene, når vi besøgte dem og gik dem på klingen, men det var hovedsagligt hvis der havde været en gartner der havde nørdet i at opformere et dansk sortiment selv. Eller hvis de havde et ‘ukrudtsproblem’ som var tilfældet med den plettet gøgeurt vi fandt.

Plettet gøgeurt som ukrudtsplante. Vi købte udelukkende den anden plante (eng-nellikerod) for at få fat i gøgeurten, der er en fin dansk orkide.

Hvorfor vilde danske planter?

De eksotiske blomster man kan købe i plantecentrene er jo kønne, og kan faktisk godt være meget gode til at give mad til bestøvere, og de er fine at have i haven. Så hvorfor overhovedet snakke om vilde danske planter, og bøvle med at få fat i dem? Fordi de eksotiske er kun fødekilder for de af insekterne der er generalister.

En specialist – enghumlen, foto Lars Brøndum

Det er bare ikke helt nok, for mange af de danske insekter er specialister, og dermed meget kræsne omkring hvilke blomster de kan få føde fra, samt hvilke de kan bruge til at opfostre deres larver.

Dagpåfugleøjelarve på stor nælde, foto: Morten DD Hansen

Larveplanter er fx brændenælde (stor nælde), stedmoderblomst, kællingetand eller rajgræs, og fungerer altså som sommerfuglenes børnehave. Uden larveplanter – ingen sommerfugle (-eller andre insekter).

Sidst, men overhovedet ikke mindst, er mange af de klassiske ukrudtsplanter virkelig gode spiseplanter. Det fik vi lidt hjælp til at vise os omfanget af.

Der er så meget vild mad derude – Eksperthjælp fra Thomas Laursen

De vilde planter er vigtige i vores have, også de planter som ofte bliver betegnet som ukrudt. Vi inviterede samler og gourmetkok Thomas Laursen  ud i haven, for at give os inspiration, og fortælle om de spiselige vilde planter, og han tog os på tur rundt i området omkring haven.

Vi kender begge i sagens natur de almindeligste spiselige planter og blomster, som fx ramsløg, skovsyre og hyldeblomster, men blikket for de mindre kendte vilde danske planter som Thomas havde, var en kæmpe inspiration!

Hvidmelet gåsefod, skivekamille, hyrdetaske, mælkebøtter, løgkarse og stedmoderblomst var bare nogle af de spiselige variationer vi fandt både i haven og lige udenfor. Der er meget mad i disse traditionelle ukrudtsplanter, og det er fantastisk nemt at dyrke – man skal sådan set bare lade være med at gøre noget…

Hvad der for andre ligner en kedelig grøftekant, er i virkeligheden et rigt spisekammer viste Thomas os. Det gav os en forstærket tro på at de vilde planter hørte hjemme i vores naturhave.

Ukrudt og vilde planter

Til sidst fandt vi endelig en leverandør af vilde danske planter, Urban Green. Her kunne vi endelig shoppe ukrudt og vilde planter! Dog skulle alle planterne specialbestilles og frø-opformeres, og var derfor lidt en udfordring for haveprogrammet, for de var meget små når vi fik dem, og skulle have tid til at vokse til.

Mange af de vilde planter blomstrer først 2. år, så det var også en stor udfordring for os Det var her begrebet ‘det bliver skide godt – næste år’ opstod 😉 Heldigvis var der jo også en masse frø i jorden som vi kunne bruge, bare læne os tilbage og se det spire frem! 

Vilde planter fra Urban Green

Ugens hjerneblødning

Vi vil rigtig gerne dele nogle af vores fejl. For selvom det ikke kom med på kamera, så er fejl sindsygt vigtige (*vi sluger lige vores stolthed*) – hvorfor ellers opfordre til at gå ud og eksperimentere, hvis man ikke må lave fejl? Det er her man får sin erfaring, og der er ikke så meget erfaring at trække på derude endnu, da vilde danske planter er en rimelig nye, at tænke ind i haven i Danmark. 

Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus). Vi plantede lupiner ud omkring indgangspartiet  og i en krukke. Det gjorde vi fordi de er gode bestøverplanter for humlebierne, men også fordi vi var pressede på planter, der blomstrede på dette tidlige tidspunkt. Men ak, lupiner er faktisk invasive, og skulle slet ikke have fundet vej ind i vores naturhave. Så pas på med at plante lupiner ud i jeres haver til sommer – selvom de er smukke.

Udbud og efterspørgsel

Der kommer flere udfordringer med de vilde danske planter senere i programmerne! Vi kan kun opfordre jer til at efterspørge de vilde planter, for lysten til at hjælpe, og finde løsninger er faktisk rigtig stor når man tager ud i plantecentrene. Jo flere der efterspørger vilde planter, jo større er chancen for at flere begynder at eksperimentere med det, og have det i deres sortiment. Eller du kan bare læne dig tilbage, og se hvad der kommer helt af sig selv, hvis du har lidt bedre tid end vi havde. God fornøjelse 🙂