Fra mudder til mesterværk

Tak for kampen

Så nåede vi til vejs ende i Kamp til hækken, og vi kan kun sige et kæmpe stort og velfortjent tillykke til drengene med deres sejr. Det var en smuk og dejlig have i lavede, og vi er SÅ stolte af jer – god tur til Disneyland, drenge!

Fyns største insekthotel

Vores mesterværk er selvfølgelig et gigantisk insekthotel. Insekterne i Danmark er pressede på fødekilder, men de er også pressede på steder at lave deres reder og hvor de kan putte sig, både til daglig og som overvintring. Vi er simpelthen for gode til at rydde op i vores haver, så alle de små hjørner og kroge, hvor småkravlet kan gemme sig forsvinder.

I en almindelig have vil det være et spørgsmål om ikke at rydde så meget op. Dermed ikke sagt at man bare skal slippe haven fuldstændig, men måske et hjørne eller to af haven kan udnævnes til vilde, rodede hjem til småkravl. I en nyanlagt have er det et spørgsmål om at skabe alle disse rum og fødekilder, og simpelthen bygge noget rod. Det var en af de ting der var på plads helt fra starten, at der skulle være det kæmpe insekthotel.

Insekthotellet var fuld af huller og kroge til insekterne

Udover at lave en masse af den slags hjørner og kroge, tilbyder denne form for insekthotel, også en masse dødt ved, som fødekilder for en hel række insekter og smådyr, som fx træbukkene og hjortebiller. Der mangler døde træer i vores natur, og også i vores haver, hvor det hele køres på genbrugsstationen som haveaffald.

Man kan idag flere steder købe små fine insekthoteller, hvor rodet er sat i system og ramme. Det er udmærket og rigtig fint i princippet, men mængden af plads er ikke overvældende i de små kasser. Det viser dog hvordan man nemt kan rette den påkrævede rod i rammer, for vi mennesker kan virkelig godt lide, at tingene er i ramme og danner mønstre.

Vi kunne sagtens bare smide træet i en stor bunke. Dyrene og svampene er ligeglade. Grunden til at stable det pænt er udelukkende for vores skyld. Det tog pænt lang tid at tumle rundt med de store stubbe, for at det både så pænt ud og var stabilt nok til at børn kan kravle rundt på det – og for at nå det hele, så måtte vi købe os til lidt hjælp ved vores gode ven Lars.

Træet vi brugte var nyskovet (og dermed også temmelig tungt), det havde været bedre med noget lidt ældre træ, hvor nedbrydningen allerede var gået igang, for der går nogen år før der rigtig begynder at flytte noget ind i selve træet. Istedet borede vi en hel masse huller og lavede ekstra mange små gemmesteder, for alle de små huler og huller vi lavede, kunne bruges med det samme.

Insekthotel og også et lidt større fuglehus

Insekthotellet hjalp også overordnet set vores have med at skabe rum og læ, og bandt det hele sammen med indgangspartiet, gulvet i drivhuset og stierne rundt i haven, der var i samme stil.

Generel make-over af haven

Udover at bygge det store insekthotel, fik hele haven en generel make-over. Der blev investeret i endnu mere krat og flere træer, som hassel, lind, røn og tjørn, for at skabe mere højde, læ og biodiversitet i haven. Vores spiseplads blev skiftet ud med det super dejlige trellesæt Katrine fandt på dba.dk, og som vi ville ønske vi havde fundet, dengang vi skulle lave spiseplads, for det passede virkelig godt ind, vi ville begge ønske vi kunne smugle det med hjem i vores egne haver.

Den nye spiseplads

Området bag drivhuset er ikke et område man ser så tit i tv-programmerne. Men vi havde bevist valgt at sætte drivhuset lidt inde på vores grund, så der kom en aflangt skyggestykke bagved, et ‘ubrugeligt’ stykke. Det havde en del funktioner, bla et køligere område i haven, da grunden ellers lå i fuld sol det meste af dagen. Det gav læ, skygge og et køligere område, hvor vi fx plantede sommerfuglebuske og fingerbøl, men også lod det stå meget vildt for at vise, hvad vi mener med at lade et område man ikke bruger, stå til naturen.

Krukker med kulturplanter i det vilde

Vi plantede endnu flere blomster ud i resten af haven, denne gang med fokus på de senblomstrende arter, som solhat, solbrud, hjortetrøst, kattehale, flox og asters, så haven kan tilbyde føde i så stor en del af året som muligt. Der er jo ikke kun lige i sommerferieugerne at insekterne er på vingerne.

Et stenbed og gemmested

Vi fik også tid til at eksperimentere med et par ekstra sjove bede og små gemmesteder til forskellige dyr, fx et rigtig fint stenbed i en gammel zinkbalje. hvor padder og insekter kan søge ly. Igen, er tudserne og hvad der ellers kan flytte ind, fuldstændig ligeglad med udseendet, men det er da flottere at se på end en bunke sten smidt midt i haven. Tid og tid er måske så meget sagt, men man kan lave sindssygt meget i mørke med billygterne tændt og en lille pandelampe. Det var touch and go her til sidst, og der blev arbejdet til langt ud på aftenen, og igen tidligt på morgenen.

Der arbejdes hårdt inden dommerne og juryen ankommer

På finale dagen stod det bare ned i stænger hele dagen. Men det føltes helt hjemligt, da det havde været sådan hele sommeren. Det gav dog tv-holdet lidt udfordringer, og hele det hold af 100 have-interesserede danskere der var pakket ind i regntøj og paraplyer.

Udover dommerne fik disse danskere mulighed for at besøge alle haverne, og så stemme på deres favorit. Vi fik her mulighed for at fortælle, og vise vores forskellige biodiversitetstiltag, dog havde vi slet ikke tid nok, der er jo så  meget vi gerne vil fortælle og vise frem!

Det færdige smukke drivhus

Det kan godt være det ikke var den smukkeste af de fire haver på Egeskov, men vi mener stadig, at vi har det bedste budskab, nemlig at man sagtens kan lave en pæn have der rummer plads til både os og den trængte danske natur – og vi var tro mod konceptet hele vejen igennem.

Da det endelig blev tid til at afsløre vinderen var vi trætte, men glade. Ligemeget hvad resultatet ville blive, var vi stolte af det, vi havde lavet. Selvfølgelig kunne den gode pengepræmie da hjælper lidt i hverdagen og til lidt sjove oplevelser. Og det var da mega spændende! Men drengene (Rasmus og Mathias, den Moderne Prydhave) vandt meget velfortjent. Deres have stod bare så smukt hele sommeren, fuld af gode ideer man selv kunne bliver inspireret af.

Sådan går det nogle gange 🙂

 

Vi kørter fra Egeskov og forlod vores have med god ro i maven, og var stolte af os selv og hvad vi havde præsteret.  Vi snakkede flere gange sammen de næste par dage, både fordi vi ikke helt kunne falde ned igen efter det kæmpe arbejde, og for at tjekke op på om vi var kede af resultatet… Det var vi ikke. Vi er stadig vildt stolte af vores have og synes, I skal komme på Egeskov i sommer og se det stå i alt sin pryd, for det bliver skide godt – i år 😀

 

 

 

 

 

10 måder at få mere vand i haven

Jeg havde lige fornøjelsen af at se et par dejlige vandsalamandere i mit lille vandhul i haven, så det blev motivationen til at skrive lidt om vand i haven. Vand er vigtigt at have i haven – der er ingen vej udenom. Alle organismer skal bruge vand på et eller andet plan, og det er et nødvendigt element i en vild have, hvis man spørger mig.

Kan du se den? En vandsalamander-hun sidder helt stille som jeg filmer hende. Fra mit eget vandhul i haven, en lille bitte plastik havedam. Der er så meget liv tilknyttet vandet i haven, det er bare med at komme igang så man kan få del i alle de oplevelser det medbringer

Inden man går i gang med at planlægge et større eller mindre indgreb på haven, er der et par ting man skal overveje, for at få den største glæde af vandet og dets dyre- og planteliv. Det har jeg samlet i denne liste – brug hvad der passer bedst i netop din have

En underskål med vand er en oase for mange dyr i haven. Foto Jacob Vinjegård
  1. Hav altid et element af frisk vand i haven – husk at fylde op hvis det fordamper, og hav gerne vand både i jordhøjde og hævet op, så både krybende og flyvende dyr har rig mulighed for at drikke
  2. En urtepotteskål med vand i udkanten af haven
  3. Et gammeldags fuglebad, eller hvilken som helst anden container, så længe det giver dyr adgang til vandet, måske byg en lille rampe op til kanten
  4. En spand gravet ned og fyldt med sten, så dyrene kan komme op, selvom vandstanden falder
  5. Et sumpet område hvis de naturlige forhold er til det – giver skjul til en masse dyr, og en anderledes plantesammensætning end i resten af haven (biodiversitet!)
  6. En lille havedam, fx af de formstøbte udgaver den nemt kan graves ned og fjernes igen (- medmindre der flytter en salamanderfamilie ind, så må den blive ;)). Kønne er de ikke, men de virker fortrinligt!
  7. En større sø kan graves ud hvis haven er stor nok til det -Jo større sø, des mindre vedligehold, det finder hurtigere en balance
  8. Undgå at udsætte fisk som guldfisk, koi-karper eller lignende, de tilfører vandet stor mængde næring der kan give algeproblemer, og kødædende fisk spiser også alle de små larver og haletudser som gerne skulle finde ind i havens vandhul
  9. Plant gerne danske vandplanter ud i søen (se fx her for plante-inspiration)
  10. Kickstart din vandhul med en spandfuld vand fra en nærliggende sø, det indfører en masse larver og organismer
Man kan også biodiversitets-pimpe eksisterende vandhullet og havedamme – her Ålefangeren i Aarhus C. Foto Lars Brøndum

Et lille vandhul skal helst ligge i fuld sol så den kan blive varmet op så tidligt på sæsonen som muligt. Derudover kan det være en fordel hvis der er fri adgang til vestenvinden, den hjælper til at ilte vandet og holde overfladen fri fra at andemad tager helt over.

Et lille vandhul under en plante, kan have virkelig mange smådyr boende. Et vandhul på denne størrelse bliver nok ret grøn af alger det fri, men da det er skygget fra solen kan man holde algerne nede.

Hvis man gerne vil begrænse fordampningen om sommeren og lave skygge til dyrene i vandhullet, kan man sætte nogle sumpplanter i syd enden, eller lade det skygge helt for solen, fx blå og gul iris, dunhammer eller tagrør. Sådan er der frit til solen tidligt om foråret, når der er mest brug for varmen, og står i fuld flor når sommersolen er kraftigst og skygger de for den værste sol mod syd.

Mit eget, ret grimme og lille bitte, vandhul i haven. Det var nemt at grave ned, og mit første sø-anlæg da jeg overtog haven i sin tid. Der er her salamander-parret er flyttet ind og yngler. Mere skal der ikke til 🙂

Vær tålmodighed. Det godt kan tage nogle sæsoner før der er balance i vandhullet, derfor kan den godt virke grøn og sumpet de første par år, det er normalt. Fjern gerne nedfaldne blade og algevækst, på den måde fjerner man også næring fra vandet. Derfor er det også en dårlig ide at anlægge vandhullet under store træer, hvor der falder en masse visne blade den i vandet.

Fra haven på Egeskov, en stor lysåben sø er guld værd, men også hårdt arbejde at anlægge, og ikke alle haver har pladsen til det.

Når først vandhullet er anlagt, så går der ikke længe inden de første beboere flytter ind. Nogle af de første, der finder frem til en nyanlagt sø er guldsmedene. De er meget mobile og flytter sig langt i deres søgen efter en mage og et passende sted at lægge deres æg. Nymferne udvikler sig hurtigt til grådige rovdyr, der virker som taget ud af en Alien film.  Derefter følger bug- og rygsvømmere, vandkalve, hvirvlere, skøjteløbere og andre flyvende insekter, hvis yngel er knyttet til vand. Når først livet i vandet har indfundet sig, så kan man bruge mange timer på at sidde og kigge på livet i og omkring vandhullet.

Blå libel en af de arter af guldsmede der er mest almindelige. Foto Morten DD Hansen

 

Guld og grønne skove – naturen ind i haven. Kamp til hækken uge 4

Så nåede vi til den opgave, som vi troede ville blive den sværeste af dem alle: At lave et aktivitetsområde i vores Naturhave til Tv2-programmet Kamp til Hækken. 

Vores store arbejde med at finde, sammensætte og plante alle de forskellige bede til i episode 3, var allerede begyndt at give pote: Masser af sommerfugle, svirrefluer og vilde bier havde fundet vej til vores have. Men det var ikke nok – vi ville have mere! Mere dødt ved, flere forskellige små økosystemer, mere sjov, flere oplevelser – og meget mere liv i haven.

Humlebierne trivedes godt i det nyanlagte blomsterbed – men vi ville have mere liv i haven.

Vi havde rigtig mange ideer oppe og vende (en kæmpe trærod at klatre på, et vildmarksbad, en stor sandkasse, et shelter, et bålsted mere, akustiske musikinstrumenter af træ…), men det var ikke til at vide,  hvad dommerne tænkte. Og udfordringen for os var også, hvordan fik vi naturen puttet ind i aktiviteten?

Det er jo ikke i den friserede forhave med granitskærver og eksotiske importerede blomster i krukker, at det er sjovt at gå på opdagelse. Nej, det er nede bagved, hvor mor og far har kompostbunken og haveaffaldet liggende, og hvor træerne skygger lidt for meget. Der hvor man må rode, for rod giver liv.

Hvem kan ikke huske hulen nede bagest i haven? Rod giver liv og oplevelser

Til sidst droppede vi alle planer om at leve op til dommernes forventninger, vi kiggede på hinanden og sagde, hvad mangler her i vores have? En skov! Ok, så vi laver en skov. Hvad plejer vi at bruge vores tid på i naturen? Gå på opdagelse! Ok. Jamen så skal vi jo bare lave en skov man, kan gå på opdagelse i!

Som sagt så gjort. En skov har den fordel at den er fyldt med dødt ved (nedfaldne grene, væltede træstammer), og blade der komposterer i skovbunden. Her gemmer sig et hav af rigtig sjove oplevelser – orme, snegle, bænkebidere, svampe og biller.

En god bunke gammel brænde er fuldt af liv, så det skulle vi selvfølgelig have ind i haven

Nå, men tilbage til anlæg af haven. Vi startede med at rydde området for vilde planter. De andre holdt alle deres områder fri for ukrudt hele tiden, men vi lod med vilje alt stå, for at have en masse gode nektar- og larveplanter til sommerfuglene. Men nu måtte noget af det vige til fordel for skoven.

Lilli starter på den ret store opgave med at fjerne de vilde planter i det der skal blive skovområdet. Det tog en hel dag.

Den største udfordring blev at skaffe pottetræer i august, så mens vores lidt aparte forespørgsel på pottetræer (arter som hassel, lind, hyld, røn mm) summede på plantecentrene tog vi en tur til Mols og besøgte Lars. Det er nok et af de mest gennemsøgte og undersøgte stykker dansk natur, hvor der i høj grad eksperimenteres med at skabe vild natur og oplevelser.

Selvom både vi nok kan betegnes nørder, så er Lars vores go-to übernørd, når det handler om at undersøge og artsbestemme småkryb. Lars gav os en fuld rundvisning på Molslaboratoriet og viste os, hvor simple redskaber der faktisk skal til, når man skal gå på opdagelse.

Lars viser os nørdeudstyret til laboratoriehjørnet

Alt man skal bruge er et par syltetøjsglas, og evt. et net og en pincet, og gerne en hvid bakke, men mindre kan sagtens gøre det! Alt i alt købte vi nørdudstyr for under 1000,-, men så var der også både lup, en god artsbestemmelses-bog, og et par fine terarier med.

Det samlede nørdeudstyr var ret nemt at få fat i, og meget af det har de fleste allerede i huset.

For at få højnet skoveffekten, hentede vi en masse stammer og grene fra skoven omkring slottet, og samlede blade for at skabe en naturlig meget fugtig og stillestående luft i skovbunden – og selvfølgelig også for at fange den rigtige stemning.

En gammel stub blev bare vildt flot da den kom ind i skovhjørnet. Tjek lige mudderet. Det var en af de mest regnfulde perioder på hele sommeren og vi skøjtede alle rundt

Derudover blev det endnu engang sat et par hundrede små danske plante-plugs af skovmærke, vårfladbælg, skovsyre, violer og skovforglemmigej, samt indsamlet en masse gamle grene og skovbund. Der blev også plads til en stor kvasbunke, hvor pindsvinet kunne kravle ind og gemme sig. Derudover lavede vi også et lille hjørne, hvor der kunne hugges brænde til vores bålplads i køkkenet, for Lilli var opsat på at have et sted, at svinge øksen.

De små plugs som de groede til, det blev kun smukkere med tiden.

Vores efterspørgsel på træer til vores store skovbed, endte med en håndfuld temmelig forkølede birketræer og nogle hassel og hyldetræer, der blev sat i sidste øjeblik – i mørket – og vi kom i begejstring over at høre natuglen tude til at bruge lidt for meget tid på at snakke med uglen i stedet for at blive færdig med opbindingen, hvilket dommerne desvære bemærkede 😉

Vi måtte færdiggøre arbejdet i lys af lokkelampen, for vi blev hele tiden distraheret af alle mulige sjove dyr, der kom frem efterhånden som mørket lagde sig over haven. Vi er virkeligt glade for at de fine natteoptagelser er kommet med i programmet, for natten er magisk i naturen! Det er en kæmpe oplevelse at høre uglen, se flagermusene, følge pindsvinets møflen og bare se det mylder af liv der kommer frem ved lyslokker-dugen.

Nat i haven er altså helt magisk – også selvom man kommer til at sluge et insekt eller to.

Det område vi havde sværest ved at gennemskue til at starte med, endte faktisk med, ikke alene at være det sjoveste område at lave, men også det nemmeste, for vi slap alle ideerne om hvad der forventes, og blot gik efter vores egne følelser og behov. Så drop tanken om, hvad naboen tænker, og nyd din have lige præcis som du vil have den, med ukrudt og gamle træstakke.

Skovbund med nørdudstyr – klar til at gå på opdagelse.

Den anden vigtige pointe med vores lille skovhjørne, er at det blev meget naturagtigt, det var vitterligt som at stå midt i en skov! Alle undersøgelser viser at det er sundt at være i naturen, at naturen giver os ro, hvilket vi begge kan skrive under på af egne erfaringer. Så man behøver altså ikke begive sig laaaangt ud i skoven, eller laaaangt ud i mols bjerge, naturen kan sagtens trækkes ind i haven, lige uden for din hoveddør.

Svampe i skovbunden i haven.

Vi er glade for at dommerne også satte pris på vores naturstykke, og vi brugte pengene til at betale os fra noget af det hårde fysiske arbejde, vi godt kan mærke for alvor er begyndt at tære på os, her mere end halvejs i projektet. Og skoven NØD vi at bruge som tilflugtssted og hyggehjørne, resten af vores tid på Egeskov.

Effie og Fred fandt også kærligheden i skoven 😉