Betragtninger fra sidelinjen

Som Katrine og Lillis gode ven og medforfatter på ”Naturhaven – den mangfoldige have”, så har det været en fornøjelse at følge pigerne i deres gøren og laden med at skabe en ægte naturhave – helt fra bunden – i TV2-programmet ”Kamp til hækken”.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nogle gange har været lidt misundelig over den mulighed som programmet gav pigerne for at lave en have sammen – men andre gange har jeg nu også prist mig selv lykkelig over, at det ikke var mig, der skulle stå med de evige udfordringer med at skaffe planter og materialer, planlægge havens enkelte elementer og helhed samt de lange dage og det enorme fysiske arbejde de var nødt til at lægge for at få programmets udfordringer lavet færdig til tiden.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det nok var meget godt, at det var Katrine og Lilli, der valgte at stille op til programmet sammen, da min egen indgang til at lave en naturhave nok ville være noget mere… rustik, er vist et godt og neutralt ord… end pigernes, der i mine øjne formåede at skabe både flotte og spektakulære løsninger på de enkelte udfordringer og dermed har vist, at en naturhave bestemt ikke behøver at se rodet ud, men kan være både æstetisk og dekorativ samtidig med, at de understøtter et stort naturindhold.

En naturhave behøver ikke være rodet at kigge på. Ved at sætte tiltagene i afgrænsede rammer kan der skabes både flotte og spektakulære resultater i haven

Pga. programmets regler, så måtte jeg ikke fysisk træde til og hjælpe dem med selve haven – ikke uden at pigerne skulle betale mig for det – så jeg var virkelig glad, da pigerne spurgte, om ikke jeg som ”ekspert” ville hjælpe dem med at finde på aktiviteter til deres aktivitetsområde. Og at pigerne så oven i købet gik hen og vandt ugens udfordring, gjorde ikke glæden ved at have hjulpet dem mindre 😊

Når alt det forkerte faktisk er det rigtige

På sin vis er jeg voldsomt begejstret for ”Kamp til hækken” – men på sin vis er jeg alligevel lidt ærgerlig over, at programmet ikke i højere grad har givet pigerne mulighed for at formidle flere af de overvejelser, som jeg ved de har haft i forbindelse med at anlægge haven.

Pigerne har nemlig – ved at vælge naturhaven, som koncept for deres have – givet sig selv den udfordring, at mange af de tiltag, der præger en naturhaver, faktisk bryder med den klassiske forståelse af, hvordan en klassiske have og ”bør” se ud og derfor anlægges. Uden forklaringerne på, hvorfor pigerne har gjort, som de har gjort, kan man derfor godt undre sig lidt over havens udformning eller over nogle af havens enkelte elementer.

Uden forklaringen om, at brændenælder er larveplanter for sommerfugle som Nældens takvinge, Dagpåfugleøje og Admiral, så kan det være svært at forstå, hvorfor der skal være brændenælder i en naturhave.

Muld er gift

Hvor muld og gødning er godt i den klassiske have, da man her ofte ønsker høj frodighed, høj vækst og de bedste betingelser for de udplantede planter, så er muld på mange måder ’gift’ for biodiversiteten og naturhaven. Her gælder det i stedet om at begrænse mængden af næringsstoffer, så de enkelte planter i stedet er nødt til at kæmpe om ressourcerne, hvorved ingen af dem kommer til at dominere over de andre. Desværre viser programmet ikke, hvor mange tons sand pigerne i trillebør kørte ind i haven for at blande i den næringsrige landbrugsjord og derved give de nøjsomme urter bedre vilkår.

Normalt vil anbefalingen i øvrigt være at man arbejder med de forudsætninger som jorden i ens egen have har, men da pigerne netop gerne ville demonstrere pointen med næringsfattig jord, så valgte de alligevel den tunge og  arbejdskrævende proces med at fortynde jorden med sand.

Muld er normalt en god løsning, hvis man ønsker at sikre udsåede eller udplantede arter de bedste muligheder for hurtigt at vokse sig store, men hvis formålet er en høj diversitet, så er råjord eller mineraljord en bedre løsning.

Barjord giver redepladser

Normalt er områder med bar jord mellem planterne ikke noget, man ønsker for meget af i haven. Stauder og blomster skal gerne stå tæt og er der områder med bar jord, hvor – gud forbyde det(!) – ukrudt kan spire frem, så er det gængse råd, at man med fordel kan dække det med enten flis eller grus.

Men hvor områder med bar jord ikke nødvendigvis passer ind i en klassisk haveæstetik, så er de gode i naturhaven, da de giver mulighed for, at fx jordbier kan grave redegange i jorden og insekter som biller og sommerfuglelarver kan grave sig ned for at overvintre. Derfor efterlod pigerne bevist flere område med bar jord i haven for at gavne disse insekter – og på samme tid kan disse område fungere som naturlige spiringsbede for vilde urter og blomster.

Rødpelset jordbi er en af de arter, der er afhængig af at kunne finde pletter med bar jord, hvor de kan grave deres redegange.

Død, råd og ødelæggelse

Normalt er syge eller døde planter heller ikke noget, man lader stå eller ligge i den klassiske have. Visne blomster klippes ned, syge planter fjernes og døde træer fældes, skæres op og køres bort. På mange måder lider den danske havementalitet af en oprydningsmani, hvor alt, der ikke ser sund og rask ud, helst skal fjernes. Men som det gamle ordsprog siger, så er den enes død den andens brød – og i naturen gælder det i rent bogstavelig forstand.

Afblomstrede blomster sætter frø, der ædes af fugle og andre smådyr. Døde planter omsættes af regnorm, bænkebidere og tusindben – det er ikke uden grund at disse dyr omtales som naturens skraldemænd – der igen bliver mad til andre dyr. Og dødt ved er levested for en mængde forskellige insekter og svampe, der ellers trænge kår i den danske natur.

Både Valsehjortens og Bøghjortens larver lever i og af dødt ved. Har kan larven bruge flere år om at udvikle sig til voksen bille.

Rod giver liv

Rod er almindeligvis ikke noget, der får lov til ligge i haverne. Visne blade, døde grene, småsten og lignende samles sammen og smides enten væk, men sammen med rodet fjerner man også de leve- og gemmesteder som tingene tilbyder. En kvasbunke vil være gemmested for pindsvin og andre smådyr, mens stenbunker er både levested og varmeplads for mange af havens insekter ligesom visne blade også er mad for havens nedbrydere og et sted for at gemme sig.

Nu er titlen for dette punkt, at rod giver liv, men i virkeligheden behøver rodet slet ikke at se rodet ud – naturen er nemlig ligeglad med, om afklippede grene ligge i en stor rodebunke eller om de er flot arrangeret i en kvasbunke eller kvashegn. Stenbunken kan ligeledes anlægges i skulpturelle mønstre og faconer, brændestakken stables på kunstfærdigvis og nedgravningen af døde birkestammer kan give illusionen af skov, hvor det pludselig ikke virker mærkelig med visne blade og grene på jorden.

En brændestabel tilbyder gode gemmesteder for havens dyr og planter. Den behøver dog ikke se så rodet ud som på billedet, da dyrene er ligeglade med, om brændet blot er smidt i bunke eller om det er mere kunstfærdigt arrangeret.

Indhold frem for udseende

I en naturhave vægtes planternes indhold af ressourcer højere end deres rent æstetiske værdi. Det betyder ikke, at man ikke kan eller må bruge planter, man synes er flotte, men hvis valget står mellem en blomst, der kun er pæn at se på (fx en højkultiveret lukket rose), og en plante, der både er pæn og som tilbyder havens dyr en ressource i form af fx nektar eller pollen, så bør man selvfølgelig vælge den plante, der tilfører haven flest ressourcer.
Derfor gjorde det – i min optik – bestemt ikke noget, at pigerne i afsnit 3 vælger at gå på kompromis med dogmet om kun at bruge danske arter i haven, da eksotiske arter sagtens understøtte et rigt dyreliv – hvis ellers man vælger dem med omtanke.

Blåhat er én af de planter, der tilbyder insekterne store mængder pollen og nektar. Kan man ikke skaffe den danske blåhat til haven, så er den Makedonske blåhat en fin erstatning, der ligeledes tiltrækker mængder af insekter til haven.

En have fuld af oplevelser

Måske man med rette kan spørge, hvorfor skulle man gøre plads til flere insekter, fugle og andre smådyr i haven? Hvad man får ud af, at gøre sin have mere naturvenlig? Svaret er, som pigerne er inde på med deres aktivitetsområde, i høj grad de oplevelser som en naturhave tilbyder. På samme tid, i et så intensivt opdyrket et land som Danmark, hvor naturen for alvor er trængt – hvis blot vi er villige til at give en lille smule plads fra os, så reagerer naturen lynhurtigt og flytter ind, så det gør rent faktisk en forskel.

Sørger man for redepladser og gode fødemuligheder, så vil der hurtigt komme flere fugle i haven, hvilket gør, at man i højere grad vil kunne nyde lyden af fuglesang om foråret og synet af fugle på foderbrættet om vinteren. Sørger man for masser af nektar- og larveplanter i haven, så vil man i løbet af sommeren opleve et mylder af bier, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter, som man vil kunne følge i deres søgen rundt mellem blomsterne.

Med en stor kvasbunke, så kan man være heldig at der flytter pindsvin ind i haven og så man vil på lune sommeraftner kunne følge den i dens færden rundt i haven på jagt efter snegle og regnorm. Anlægger man en havedam, så vil det give levesteder til de store og karismatiske guldsmede, der i kampen om ynglerettighederne i dammen vil udføre spektakulære luftkampe mod artsfæller, mens frøer og tudser vil kvække og man vil kunne følge med i udviklingen af æg til haletudser og voksne frøer

Den mangfoldige have er altså ikke kun rig på liv, den er i høj grad også rig på oplevelser.

Med et lille vandhul i haven kan man være heldig at tiltrække frøer som fx Løvfrøen til sin have. Om foråret kan man så nyde lyden af dens parringskald og i løbet af året følge udviklingen af deres unger fra æg til haletudse til voksen frø.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *